Lige ved og næsten:

Nordsjælland tabte med et enkelt mål til KIF Kolding

Nordsjælland Håndbold var på intet tidspunkt foran i onsdagens kamp mod Kolding-København

Nordsjælland Håndbold måtte se sig slået med ét mål i onsdagens kamp på hjemmebane mod KIF Kolding-København i Frederiksborghallen.

Kampen endte 25–26, og Nordsjælland Håndbold var på intet tidspunkt af kampen foran.

Allerede på første angreb dømte dommerne straffe til KIF Kolding, som promte blev udnyttet af Bo Spellerberg. KIF Kolding kom foran 0–3, inden Nordsjælland Håndbold ved et kanonskud af Nicolai Pedersen fik reduceret til 1-3.

Der skulle gå næsten ti minutter, før NH igen fik scoret, og i mellemtiden havde KIF Kolding nettet to gange yderligere til stillingen 2–5.

Efter et kvarter havde NH reduceret KIF Koldings føring til 4–7. KIF Kolding blev dog ved med at score, og efter 20 minutter var stillingen 5–10. NH kunne ikke få spillet til at glide, og så havde Søren Hagen en af sine bedre dage og ”pillede” mange af NH's skud.

En del afbrændere

Begge hold havde en del afbrændere/skud reddet af holdenes målmænd, og efter ca. 26 minutters spil var stillingen 8-12. KIF vandt 1. halvleg med 9–13.

KIF spillede store dele af kampen 6 mod 7, og med 2–3 stregspillere, der ikke hører til blandt de mindste, havde NH det svært.

“NH's spillere virkede klejne, når de stod mod KIF Koldings,” skriver håndboldklubben om kampen.

2. halvleg startede lidt febrilsk, og der skulle gå næsten 6 minutter, før første mål blev scoret, og det var til NH på straffe begået mod Oliver Roepstorff. Johan Meklenborg reducerede til stillingen 10-14.

KIF spillede fortsat 6 mod 7, hvilket også NH gjorde. Desværre blev det ikke til NH's fordel, i og efter et kvarter var der stadig 4 mås difference – 14 – 18.

Med kun 7 min. igen fik NH reduceret stillingen til 21 – 23, og fansene begyndte at tro på at det godt kunne nås. NH havde chancen for at bringe balance i mål regnestykket, men desværre blev skuddene reddet.

Med 3 min. igen fik KIF Koldings Morten Bjørnshauge rødt kort efter 3 x 2 min, og med 90 sek. igen fik Nicolai Pedersen reduceret til 24 – 25, og håbet var tændt hos de ”lyse”grønne, desværre blev NH ramt af en to min. udvisning og med en mand i undertal kom KIF Kolding igen foran med to mål – 24- 26.

Foto: Jan F. Stephan

Foto: Jan F. Stephan

Taget ved at lette

NH tog Time Out – for at aftale de sidste detaljer, og fik også reduceret på det efterfølgende angreb og med et halvt minut igen fik NH reduceret til 25-26, hvor taget var ved at lette i FrederiksborgCentret. I det efterfølgende angreb lavede KIF Kolding en angrebs fejl, men den garvede Bo Spillerberg fik trukket tiden så meget, at NH desværre ikke fik mulighed for at få etableret et angreb med det resultat, at NH tabte med det mindst mulige, nemlig 25 – 26.

Foto: Jan F. Stephan

Foto: Jan F. Stephan

Passivt spil

Det viser sig, at det sidste angreb fra KIF Kolding ikke er målsøgende, og der bliver dømt passivt spil. Bo Spillerberg aflevere ikke bolden med det samme, og reelt skulle der være dømt to minutter og straffe til NH. Desværre blev dette ikke dømt.

FrederiksborgCentret var godt stoppet med hele 846 tilskuere, der havde valgt at se kampen live - uanset at det også var en TV kamp – faktisk den 2. her i slutspillet - og alle forsøgte på bedste vis at støtte deres ”helte” i de grønne bluser.

Næste kamp er allerede på mandag 23. april, hvor BSV kommer på besøg i Helsinge Hallerne kl. 20.30.

NH må se i øjnene at det bliver mere end svært at nå en semifinale plads, men lykken kunne måske gå NH's vej, så holdet endnu engang at overraske håndbold Danmark.

Fakta:

Målscore: Johan Meklenborg 8, heraf 4 på straffe, Nicolai Pedersen 7, Andreas J. Nielsen 4, Carl-Emil Haustrup, Jesper Dahl og Oliver Roepstorff hver 2.

Udvisninger: 1 til NH og 4 til KIF - hvor af de 3 var til Morten Bjørnshauge og dermed rødt kort.

Kampens spiller: Andreas J. Nielsen.

Foto: Jan F. Stephan

Foto: Jan F. Stephan

Publiceret 19 April 2018 11:00

SENESTE TV