Tennis:

Kom med på et wild card - og vandt det hele

Af
Martin Warming

Martin Warming

Hillerød Tennisklub på Milnersvej lagde i weekenden hal til DM Inde for seniorer.

Hos kvinderne blev finalen et opgør mellem de to topseedede spillere, Karen Barritza fra Birkerød og Hannah Viller Møller fra HIK. Den 16-årige Hannah Viller Møller var forsvarende mester, mens Karen Barritza har vundet DM Inde i 2016, 2015, 2013, 2012 og 2010.

Karen Barritza hev DM-titlen i hus med en samlet sejr på 6-4 og 6-3. Efterfølgende var det en glad Karen Barritza, der fortalte om en tæt kamp, hvor hun var tilfreds med sit eget spil. Ikke mindst fordi optakten langt fra har været optimal med både skader og sygdom.

Ny danmarksmester

Hos herrerne lå det fast, at der skulle findes en helt ny danmarksmester. Finalen stod nemlig mellem Philip Hjort fra Lyngby og Maxim Landa fra Hørsholm-Rungsted.

“Det blev en særdeles seværdig kamp mellem to spillere, der virkelig turde gå efter at skrive sig ind i rækken af danske mestre,” skriver Dansk Tennis Forbund på sin hjemmeside om kampen.

Læs også: Til tops: Gustav Theilgaard vinder international tennisturnering

Philip Hjorth, der var med i den 16 mand store turnering på et wild card, kom bedst fra start i kampen. Han var aggressiv og kom med frem til nettet på en del af sine server. Det gav mange nemme point. Ved 3-4 blev Maxim Landa brudt, hvorefter Philip Hjorth kunne serve sættet hjem 6-3.

I andet sæt viste Maxim Landa stor vedholdenhed. Han gik fra 2-2 til 5-2, og sikrede sig sættet med 6-3 akkompagneret af en knyttet næve.

“Dermed skulle finalen afgøres i en matchtiebreak. De to duellanter holdt egen serv i de ni første point. Herefter fik Maxim Landa et minibreak og kom foran med 7-4. Der fra gik det desværre lidt i stå for den 21-årige, som måtte se sig overhalet af den to år yngre modstander. Og efter sin anden matchbold kunne Philip Hjorth lade sig hylde som danmarksmester i indendørs tennis 2018,” skriver Dansk Tennis Forbund.

Hos herrene vandt Phillip Hjorth fra Lyngby (til venstre) finalen over Maxin Landa fra hørsholm Rungsted. Phillip Hjorth var med på et wild card. Foto: Jan Stephan.

Hos herrene vandt Phillip Hjorth fra Lyngby (til venstre) finalen over Maxin Landa fra hørsholm Rungsted. Phillip Hjorth var med på et wild card. Foto: Jan Stephan.

Publiceret 16 April 2018 13:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV