70 børn var på svømmelejr i påsken

Hillerød Svømmeklub afholdt i påsken aquacamp for 70 børn

Hillerød Svømmeklub afholdt i påskeferien aquacamp for 70 børn i alderen 7-12 år.

Klubben er meget tilfredse med afviklingen af aquacampen:

“Mange glade børn har fyldt klubbens klubhus og svømmehallen med aktivitet og er blevet sendt trætte hjem af instruktørerne hver dag,” skriver klubben i en pressemeddelelse.

Gennem dagene har deltagerne været igennem mange sjove og spændende aktiviteter og lært nye ting. Blandt andet har de været igennem cirkus, livredning, de fem baderåd, vandpolo og mærkesvømning, alt sammen arrangeret af klubbens trænere.

Goodiebags fra Trygfonden

Hillerød Svømmeklub afholder aquacampen i samarbejde med Dansk Svømmeunion, der har udviklet konceptet takket være støtte fra Rema1000, som sørgede for frisk frugt og saftevand hver dag.

Hver deltager modtog desuden en goodie-bag med svømmebriller, badehætte, drikkedunk, T-shirt og små overraskelser - en goodiebag som Trygfonden sponsorer.

Også i sommerferien

Hillerød Svømmeklub er klar til endnu en AquaCamp i sommerferien i uge 27. Desværre bliver der nok kun én AquaCamp i år i sommerferien, da svømmehallen ifølge klubbens nyhedsbrev planlægger at holde lukket fra 16. juli til og med hele august, da den skal renoveres. Campen er åben for tilmelding på svømmeklubbens hjemmeside www.hils.dk. 

Klubben afholder i øvrig det årlige stjernestævne lørdag 21. april kl. 17-19 - et lille hyggeligt uofficielt svømmestævne for de børn, der svømmer på dybt vand. Selvom det hele kun er for sjov, vil det foregår ligesom et almindeligt svømmestævne med tidtagere, dommer, speaker, starter, medaljeoverrækkelse og meget mere. Mdt

Publiceret 08 April 2018 20:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV