Håndbold:

Hillerød fortsætter sejrsrækken

Udebanekampen mod Hvidovre endte med sjette sejr i streg til oprykkerne fra Hillerød

Af
Af Claus Beyer

På papiret lignede det en sikker sejr til Hillerød, da de lørdag eftermiddag skulle til Hvidovre. Værterne har haft en hård sæson indtil nu, hvor det kun er blevet til en enkelt sejr og dermed to point. Hillerød mødte til gengæld op uden pointtab i de første fem kampe, en imponerende indsats som nyoprykker i 2.division.
Det endte på ny med en sejr til Hillerød og selvom det 'kun' blev en to måls sejr på, da kampen i Dansborg Hallen i Hvidovre endte 24-26, så er Hillerød fortsat blandt rækkens to ubesejret mandskaber. Det andet hold med maksimumpoint er Køge Håndbold. Og de to tophold mødes i den kommende weekend, når Køge kommer til Trollesmindehallen i Hillerød søndag klokken 15.

Publiceret 05 November 2017 15:00

SENESTE TV