Håndbold:

Nordsjælland vandt bundopgør

Efter en drabelig dyst mellem Tønder og Nordsjælland sikrede Nordsjælland sig sejren med 25-22

Af
Af vClaus Beyer

Fredagensbundkamp mellem Nordsjælland Håndbold og Tønder blev lige så spændende som de tidligere dyster mellem de to hold. Nordsjælland kom dog ud af kampen med begge point med en sejr på 25- 22.
De to hold fulgtes ad til stillingen 3-3 efter 10 minutter og man mærkede kampens store betydning for begge hold, hvilket medførte mange fejl. Tønder bragte sig foran med 6-3, og det fik Ian Marko Fog til at tage timeout.
Efter 20 minutter var Tønder kommet foran 11 – 7. Nordsjælland havde en del skud på stolpe og havde mere end svært ved at få bolden i mål, idet Christian Trans i Tønders mål stod i vejen med gode redninger. Første halvleg sluttede 14-10 til hjemmeholdet.
Fik du læst: 12-årige Sofie slog sig til guld - ved HSK Box Cup
Anden halvleg startede som de første 30 minutter med et skud forbi mål og redninger af målmændene i begge ender. Men modsat de første 30 minutter, så var det nu Nordsjælland der fik gang i scoringer og efter 10 minutter var stillingen 16-16.
I det 42. minut bragte Nordsjælland Håndbold sig foran for første gang i kampen 17 -18. Nordsjælland øgede føringen og efter 46. minutter var Nordsjælland Håndbold i front med hele fire mål.
Nordsjælland vandt de første 16 minutter af anden halvleg med hele 11 - 3, specielt på grund af et fint taktisk træk, hvor man spillede en koncentreret 7 mod 6 næsten hele denne periode.
Med knap to minutter tilbage valgte Ian Marko Fog at tage en sidste timeout og stillingen var 22- 25 – og det blev også kampens resultat.
Resultatet betyder også, at Nordsjælland nu er væk fra bundplaceringen.


Ligaen, herrer
Tønder – Nordsjælland 22-25 (14-11)
Målscorer NH: Johan Meklenborg 9, Nicolai Pedersen 4, Lasse Uth 3, Carl Emil Haunstrup 3, Nichlas Poulsen 2, Dan Beck Hansen 2, Andreas Johan Nielsen 1, Jesper Dahl 1.

Publiceret 16 October 2017 11:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV