Buernes Dag:

Prøv kræfter med buer og pil

Hillerød Bueskyttelaug inviterer til Buernes Dag

Bueskydning handler både om teknik, koncentration, intensitet, spænding, præcision, styrke og konkurrence. Det mener Bueskydning Danmark, som på søndag 3. september inviterer til Buernes Dag. Buernes dag er et åbent hus-arrangement, hvor Bue-skydning Danmark og din lokale bueklub inviterer alle interesserede til at komme og prøve kræfter med bueskydning. “Du har måske set bueskydning på film eller TV, og nu står instruktører fra din lokale klub klar til at hjælpe dig i gang. Tag din familie eller venner med, for bueskydning er nemlig også en social sport, hvor man nemt kan konkurrere mod hinanden. Vi glæder os til at se dig,” lyder det fra Bueskydning Danmark. I Hillerød er det Hillerød Bueskyttelaug, som åbner dørene mellem klokken 12 og 15. Det kræver ingen tilmelding. Adressen er Milnersvej 39 i Hillerød på banen bagved Hillerød svømmehal. Læs mere på bueskydningdanmark.dk.

Publiceret 30 August 2017 20:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV