Hillerøds Tobias Andersen havde en stor målchance i starten af kampen mod Herlev, men afslutningen endte desværre i sidenettet på målet. Foto: Claus Beyer

Hillerøds Tobias Andersen havde en stor målchance i starten af kampen mod Herlev, men afslutningen endte desværre i sidenettet på målet. Foto: Claus Beyer

Så er det nu det gælder:

Hillerøds sidste chance for at sikre sig oprykning

Af
Af Claus Beyer

Forsvarsfejl og brændte chancer kostede lørdag Hillerød Fodbold oprykningen, da holdet tabte 0-1 på hjemmebane mod topholdet Herlev. Dermed skal oprykningen afgøres i den sidste spillerunde, hvor Hillerød på udebane skal møde Kastrup, og Herlev på hjemmebane skal møde Jægersborg. For at sikre sig oprykningen til 2. division skal Hillerød mindst vinde med samme antal mål, som Herlev eventuelt vinder med over Jægersborg, så der bliver spænding til det sidste minut i Danmarksserien.
”Det er igen vores egen fejl, at vi ikke vinder kampen i dag. Vi har de målchancer, som vi kan forvente at spille os frem til mod et tophold, men vi formår ikke at få bolden i kassen. Samtidig bliver vi straffet for vores fejl i forsvaret. Det er hamrede ærgerligt, men jeg synes fortsat, at vi står bedst til at sikre os oprykningen til 2. division, men det kræver en mere skarp indsats i kampen mod Kastrup,” sagde træner Tommy Schram efter kampen på Hillerød Stadion, der blev spillet foran 748 tilskuere i det smukke sommervejr.

Publiceret 12 June 2017 13:15