Bordtennis:

DM-bronze til damerne i Elitedivisionen

Hillerøds bordtennisdamer tabte også den anden DM-semifinale til Køge Bugt, men Hillerød sikrede sig DM-bronze

Af
Af Claus Beyer

Efter et nederlag på hjemmebanen mod Køge Bugt i den første semifinale, så det svært ud for Hillerøds bordtennisdamer, da holdet skulle spille den anden DM-semifinale på udebane i Køge.
Hjemmebane-kampen, der endte 6-3 til Køge Bugt, viste dog, at Hillerød pigerne godt kan være med i det stærke selskab i toppen af dansk bordtennis, og holdet var indstillet på at kæmpe med næb og klør i Køge.
Pia Toelhøj, Tina Stochmal og Izabell Nørlem var udtaget til kampen, men Chen Yan og Petra Sörling agerede coaches.
Endnu en gang kom Hillerød godt fra start og var fint med og kom foran med stillingen 2-3 inden Køge Bugt trak fra og vandt kampen med 6-3. Dermed sluttede sæsonen med bronzemedaljer, som pigerne fik overrakt umiddelbart efter kampen. Selv om de var lidt skuffede, så fandt de hurtigt smilet frem igen, og bebudede “Vi skal i finalen næste år”.
De tre kampe blev vundet af Tina Stochmal og to kampe af Izabell Nørlem.

Publiceret 11 May 2017 14:30

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV