Fodbold:

Brændt straffespark kostede sejren

Af
Af Claus Beyer

Hillerøds fodbolddamer spillede søndag eftermiddag en af sæsonens bedste kampe, da de på hjemmebane tog imod FC Damsø.
De første 45 minutter endte uden scoring, men Hillerød havde godt fat i kampen og det lignede kun et spørgsmål om tid før hjemmeholdet ville bringe sig foran.
Godt 15 minutter inde i anden halvleg lykkedes det gæsterne at bringe sig foran med 0-1. Absolut ikke en fortjent føring. Hillerød nåede knap at give bolden op inden udligningen fandt. Der var knap nok spillet 30 sekunder før Hillerøds Anne-Sophie Svartstein headede bolden i mål 1-1.
Herefter stod der kun Hillerød på kampen og flere gange var hjemmeholdet tæt på at bringe sig foran, men den sidste præcision manglede.
I dommerens overtid udfordrede Hillerøds hurtige spiller, Simone Andersen, endnu engang, og denne gang blev hun revet omkuld i målfeltet og der blev korrekt dømt straffespark. Anne-Sophie Svartstein gik med sikre skridt frem til 11-meter pletten, men gæsterne målmand reddede forsøget med en flot redning helt ude ved målets højre stolpe.
Så resultatet blev 1-1 og dermed blev det dog igen til et point i denne sæson.

Publiceret 07 May 2017 16:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV