Håndbold:

Nordsjælland holder kursen mod ligaen

Nordsjælland Håndbold modstod ’Suset fra Vesterhavet’ og vandt med 24-22 over Lemvig-Thyborøn

Af
Af Claus Beyer

Nordsjælland Håndbold var på søndag aften på langtur til Lemvig, hvor man mødte et af de bedste hjemmebanehold i 1. division, netop formstærke Lemvig-Thyborøn, der ikke havde tabt på hjemmebane i denne sæson. Men det skete så - da 1. divisions tophold, Nordsjælland, kom forbi.
Men det skete ikke uden en hård kamp for NH. 1. halvleg var meget lige. Holdene skiftedes til at føre med et og to mål, dog for det meste med NH i teten, og med en halvlegsføring på 12-10.
2. halvleg startede med, at hjemmeholdet havde taget sin målmand ud, og det benyttede Nordsjællands målmand Kristian Pedersen sig af, til for første gang i kampen, at bringe NH foran med 3 mål.. Alligevel kunne hjemmeholdet ikke rystes af, bl.a. på grund af storspil af målmand Simon Gade, der midt i 2. halvleg præsterede en 3-dobbelt redning. Kampens afslutning skulle vise sig, at blive lidt mere spændende end Nordsjællands fans brød sig om. Kampens sidste 10 minutter bød på det, som Lemvig bl.a. har ry for nemlig, at få 'Suset fra Vesterhavet' til at sætte modstanderne på plads. Heldigvis kunne Nordsjælland stå imod presset både fra spillere og tilskuere, og vandt en flot sejr på 24 - 22.

Publiceret 06 March 2017 13:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV