Bordtennis:

12-årige Daniel er udtaget til Slovak Cadet Open

Af
Af Claus Beyer

Dansk Bordtennis Union har udtaget et hold til at spille i turneringen 'Slovak Cadet Open' i den kommende weekend. Med på det dansk hold er HGI Bordtennis' store talent, 12-årige Daniel Simonsen.
De øvrige udtagne spillere på holdet er Martin Buch Andersen (Virum-Sorgenfri Bordtennisklub), Mikkel Emborg (Greve BTK) og Peter Svenningsen (Virum-Sorgenfri Bordtennisklub) – Peter Svenningsen er 13 år og bor i Hillerød.
Kvartetten skal på turen til Slovakiet coaches af seniorlandsholdsspiller Mikkel Hindersson.
De fire spillere får travlt, for på to dage skal de spille både single-, double- og holdturnering.
Daniel Simonsen tager afsted med en god selvtillid i bagagen, efter han i søndags vandt alle sine tre kampe i 2. division i kampen mod Nyråd/Frem.

Publiceret 28 October 2015 17:00

SENESTE TV