Boksere fra otte lande stillede i weekenden op i HSK Box Cup på Kulsvierskolen.

Boksere fra otte lande stillede i weekenden op i HSK Box Cup på Kulsvierskolen.

Hillerød fik syv af ni boksere i finalerne i HSK Box Cup

HSK, Hillerød Sports Klub, var i weekenden for 23. gang arrangør af HSK Box Cup, Nordeuropas største internationale amatørbokseturnering på Kulsvierskolen

Af
Tekst og foto: John Jessen Hansen

For 23. gang kunne formand Steen Sørensen i weekenden byde boksere fra otte lande velkommen til HSK Box Cup på Kulsvierskolen, en turnering der regnes for den største internationale amatørbokseturnering i Nordeuropa.

Tre guldmedaljer til HSK

I syv af søndagens 31 finaler var der deltagelse af boksere fra den arrangerende klub HSK, der i turneringen stillede med ni boksere. Det blev til guld til Tim Østergaard i senior D weltervægt 69 kilo, Allan Mahfoud i ungdom A weltervægt 66 kilo og Sarah Mahfoud i senior A letvægt 60 kilo.

Allan Mahfoud til højre, var en af de tre Hillerødboksere der snuppede guldmedaljen.

Allan Mahfoud til højre, var en af de tre Hillerødboksere der snuppede guldmedaljen.

Klubbens omdrejningspunkt

"HSK Box Cup har gennem alle årene været klubbens faste omdrejningspunkt, der er med til at forankre og skabe sammenhold mellem kampboksere, bestyrelse, drengeholdet og seniorholdene. Alle klubbens hold er med til at løfte de opgaver, der er forbundet med afviklingen. Oktober måned er måneden hvor boksesæsonen for alvor går i gang, og så er det også traditionen tro tid til sæsonens første store begivenhed, HSK-cuppen", siger formand Steen Sørensen, der endnu engang i år kunne glæde sig over de mange posetive tilkendegivelser fra de deltagende udenlandske og hjemlige boksere og deres ledere.

Sarah Maufoud (th) fra Hillerød Bokseklub vandt i finalen over Eva Sørensen fra Vitus i Horsens.

Sarah Maufoud (th) fra Hillerød Bokseklub vandt i finalen over Eva Sørensen fra Vitus i Horsens.


Filip Jørgensen boksede en meget tæt finalekamp mod Daniel Neiindam fra CIK, som CIK´eren vandt med et enkelt point.

Filip Jørgensen boksede en meget tæt finalekamp mod Daniel Neiindam fra CIK, som CIK´eren vandt med et enkelt point.


Kampen mellem formandens søn Mads Sørensen og Anders Krogh fra Gladsaxe BK, blev et meget tæt opgør, som Anders Krog vandt med 12-9.

Kampen mellem formandens søn Mads Sørensen og Anders Krogh fra Gladsaxe BK, blev et meget tæt opgør, som Anders Krog vandt med 12-9.

Publiceret 12 October 2008 16:53