Kim Rasmussen - ny træner for HGIs førstehold. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Kim Rasmussen - ny træner for HGIs førstehold. Arkivfoto: John Jessen Hansen

Sikkert valg som ny HGI-træner

Kim Rasmussen overtager trænerposten efter René Olsson

Af
Af Steen Trolle

 

Det bliver en gammel kending, som overtager trænerposten på førsteholdet i HGI, der efter nedrykningen fra Sjællandserien har valgt at sige farvel til træner René Olsson. Ny træner bliver Kim Rasmussen, der to gange tidligere har været træner for førsteholdet. Han har desuden en fortid som ynglingetræner, hvor han har opnået et dansk mesterskab. "Med valget af Kim har vi truffet et sikkert valg i forhold til vores målsætning fra 2008. Kim kender klubben og kan fra dag ét sætte den rette kurs. Kim har gennem sin tid i Hillerød vist os, at han er en fantastisk dygtig træner, og vi er begejstrede for, at han igen vil være cheftræner i Hillerød," hedder det i en udtalelse fra fodboldformand Jeppe King Frederiksen.

Nedtur skal stoppes

Målsætningen for den nye træner er at stoppe nedturen gennem rækkerne. Som minimum skal HGI ved udgangen af 2008 ligge i serie 1, fastslår HGI-formanden. Han benytter samtidig lejligheden til ønske den nu fyrede René Olsson held og lykke: "René har haft svære betingelser, og vi vil gerne udtrykke respekt for den seriøse tilgang René hele tiden har haft til løsning af opgaven. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke fremover," siger Jeppe King Frederiksen.

Publiceret 16 October 2007 00:00

SENESTE TV