Liberal Alliances spidskandidat i Hillerød er Elisabeth Stieper Tofte.
Liberal Alliances spidskandidat i Hillerød er Elisabeth Stieper Tofte.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spørgsmål til en spidskandidat: Mød Elisabeth Stieper Tofte fra Liberal Alliance

Hillerød Posten præsenterer spidskandidaterne før KV17 21. november i de kommende uger. Her er det Elisabeth Stieper Tofte fra Liberal Alliance

“Jeg har boet i det område, der omtales som Favrholm, i 14 år –så jeg er spændt på at følge udviklingen. Området er perfekt med byen tæt på og markerne lige om hjørnet, Jeg bor i et rækkehus med mine to sønner, en kat og en kanin. Til dagligt pendler jeg til Ballerup, hvor jeg arbejder i en finansiel virksomhed,” fortæller Elisabeth Stieper Tofte, og fortsætter:

“Mit politiske virke startede, da Hillerød lukkede de alternative børnehaver. Forældregruppen, som jeg var en del af, valgte at starte Hillerøds første private børnehave. Frustrationerne og kampene med kommunen var årsagen til, at jeg blev politisk aktiv.“

Hvad er dine mærkesager - og hvorfor er de vigtige for dig?

Ansvarlig økonomi: Borgerne skal have tillid til at deres skattekroner forvaltes ansvarligt, kernevelfærd prioriteres, og at færre penge bruges på unødvendige prestigeprojekter.

Bygninger forfalder, og der afsættes ikke tilstrækkeligt til at forebygge yderligere forfald, hvilket går ud over de ældre, børn og kommunens medarbejdere, som er de primære brugere.

Mere vækst: Virksomhederne skal have bedre rammevilkår til at skabe vækst og beskæftigelse, for derved skabe en sund dynamik i vores samfund. Facade- og dækningsafgiften skal afskaffes, og byggesagsgebyrerne skal sænkes

Lavere skatter: I Hillerød betaler vi et procentpoint mere end gennemsnit af vores nabokommuner. Det hæmmer højere vækst og udvikling. Jeg ønsker, at borgerne skal have frihed til selv at vælge, hvordan deres penge skal anvendes.

Fokus på kernevelfærd: Administrationen skal gøres gennemskueligt og gennemgå en kraftig oprydning af rigide regler. Desuden skal medarbejderne i Hillerød bruge mindre tid på at registrere og rapportere.

Hvad er vi gode til i Hillerød?

Det, der gør Hillerød Kommune unik, er evnen til på tværs af politiske holdninger, erhvervsliv og interesseorganisationer at stå sammen. Vi er gode til at udnytte hinandens ressourcer, skabe et dynamisk og givende sammenspil og dermed gøre Hillerød til den attraktive og spændende kommune den er. Hillerød er flere gange kommet på Danmarkskortet. Listen er lang, men jeg vil især fremhæve supersygehuset og etableringen af Kongernes Nordsjælland.

Vi kan være uenige og have intense debatter, men vi lytter, samarbejder og tør tage chancer på tværs af Hillerød Kommunen. Det, synes jeg, kendetegner Hillerøds DNA.

Hvad skal vi blive bedre til i Hillerød?

Vi skal turde slippe kontrollen og vise tillid. Vi skal stole på borgerne og medarbejderne i Hillerød Kommune. Alt skal dobbelttjekkes, og det betyder mere administration, længere og dyre ventetider, og uden tvivl en række andre gener for den enkelte borger, samt stressende og trivielle arbejdsbetingelser for kommunens medarbejdere.

Vi skal turde inddrage og uddelegere. De aktive lokalsamfund skal have mulighed for at sætte et lokalt præg, som passer til dets område og beboerne. Jeg ser gerne, at de løfter et større ansvar for lokale udfordringer og muligheder og er med til at sætte deres område på det kommunale landkort.

Hvordan er det at bo i Hillerød om ti år - hvis det står til dig?

Kodeordet er, at det er lettere og billigere at bo i Hillerød.

Det er lettere, fordi der er ryddet op i tåbelige og unødvendige arbejdsgange, hvorfor der er råd og tid til at fokuserer på den reelle kernevelfærd til borgerne –børn, unge, ældre og handicappede.

Billigere i form af lavere skatter og afgifter, fordi Hillerød har en slankere administration, hvor det i højere grad er vores lokale virksomheder, der står for service og vedligehold i Hillerød.

I Hillerød kommune skal der være frihed og imødekommenhed over for ideer og initiativer fra borgere og erhvervslivet. Kommunen bør fungere som en støttende og rådgivende rolle, der vejleder i forhold til lovgivning.

Min ultimative drøm er, at vi som samfund fokuserer mere på, hvad vi har behov for, fremfor hvad vi har krav på, samt at vi erkender, at ansvaret for eget, og vores børns liv er et personligt ansvar og ikke samfundets.

Publiceret: 11. Oktober 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt