Netto-butikschef har erkendt sig skyldig i underslæb på grund af sin spillegæld. Hvad, han spillede, fremgår ikke af domsbogen.
Netto-butikschef har erkendt sig skyldig i underslæb på grund af sin spillegæld. Hvad, han spillede, fremgår ikke af domsbogen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Spillegæld fik butikschef til at snuppe 30.000 kroner fra kassen

Butikschef i Netto erkendte i retten at have stjålet næsten 30.000 kroner fra butikkens pengeskab. Han ville dække sin store spillegæld, fortalte han

En 27-årig butikschef havde så stor en spillegæld, at han tog næsten 30.000 kroner i kontanter fra butikkens pengeskab til at dække gælden med.

Det kom frem ved en retssag i december i Retten i Hillerød.

Manden, som var butikschef i en Netto i Hillerød, erkendte sig skyldig i anklagen om underslæb. Han forklarede i retten ifølge domsbogen, at han som butikschef havde adgang til pengeskabet og havde det overordnede ansvar og overblik over pengeskabets indhold. Fra november 2016 til januar 2017 tog han i alt 29.545 kroner til at dække sin spillegæld med.

Tyveriet blev dog opdaget 6. januar sidste år, og manden blev opsagt og bortvist. To timer efter kom han tilbage med pengene, står der i domsbogen.

Fik du læst: Familiefar i fængsel: Havde huset fuld af ulovlige våben

Færdig med at spille

I dag er han færdig med at spille og har meldt sig ind i Rufus, som er et sted, der blokerer alle muligheder for online-spil, fortalte han i retten. Han har siden haft svært ved at finde en job og er blevet opsagt fra to jobs på grund af sagen. Men en tidligere chef, som kender den 27-årige godt, har ansat ham i sit supermarked, også selvom han kender til den tidligere butikschefs tyveri.

Den 27-årige er ikke tidligere straffet og arbejdede i ni år i Netto-koncernen.

Han blev idømt to års betinget fængsel og skal udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer. Han skal desuden være under opsyn af Kriminalforsorgen i et år og betale sagens omkostninger.

Dommen faldt 11. december.

Fik du læst: Vejstrid fortsætter: Dømt mand forhindrede ambulance i at komme frem

Publiceret: 12. Januar 2018 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Bøger
Forsiden netop nu