Modelfoto
Modelfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Skybrud på vej mod Hillerød: Sådan sikrer du dig

Det er nok en meget god ide at tjekke afløb og tagrender, når du kommer hjem fra arbejde i dag.

DMI har nemlig udsendt et varsel om, at der er risiko for, at kraftig regn og skybrud rammer Hillerød natten til torsdag. Ifølge DMI betyder det, at der kan falde mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer, og desuden er der altså risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Følg med i vejrudsigten her

Når der er et skybrud på vej, handler det om de små og enkle ting, du umiddelbart kan nå at gøre – små tiltag, som gør en stor forskel, når regnen først kommer væltende, lyder et af de gode råd fra Forsikring & Pension, der er en brancheorganisation for forsikring- og pensionsselskaberne i Danmark.

Det kan du gøre for at sikre dig:

Luk vinduerne

Først og fremmest skal du lukke samtlige vinduer fra kælder til kvist. Overser du et åbent kælder- eller tagvindue i farten, kan det betyde store skader. Forsikringen dækker IKKE skader efter vand, der kommer ind gennem åbne vinduer.

Tjek udendørs afløb og tagrender

Tag en tur rundt om huset. Sørg for, at alle udendørs afløbsriste er fri for blade og andet skidt. Tjek, at tagrender er rensede, og at tagnedløbene ikke er til stoppet til. Forsikringen dækker IKKE skader efter vand, der skyldes tilstoppede tagrender eller kloakker.

Har du terrasse eller anden flisebelægning op ad huset, så se, om der er noget, du kan gøre for at hjælpe afledningen af vandet lidt på vej – fx fjerne ting der forhindrer vandet i at løbe væk eller grave små render, hvis det er muligt.

Tjek kælderen

Hvis du har kælder, så gå den igennem og tjek, om der er skulle være ting af værdi, du bør fjerne fra kældergulvet. Fjern det du kan, eller klods det op, så det ikke står direkte på kældergulvet. Har du gulvafløb, kan du overveje at dække dem til med et stykke plastic og en sandsæk og på den måde forsøge at undgå opstigende vand i kælderen. Har du toilet i kælderen, så undgå at vandet stiger op gennem wc'et ved at lukke toiletbrættet og lægge en sandsæk eller noget andet tungt på.

Begræns skaderne

Hold godt øje, mens skybruddet står på, og vær klar til at gribe ind, hvis der kommer vand ind. Det handler om at gøre, hvad du kan, for at begrænse skadernes omfang. Hav spande, koste, skovle og klude klar, så du kan begynde at opsamle vand, hvis det kommer ind. Flyt ting, der bliver beskadiget af vandet, til et tørt sted. Smid ikke noget ud

Obs!

Vær opmærksom på, om det er kloakvand, der er kommet ind. Kloakvand kan være særdeles sundhedsskadeligt. Beskyt dig med handsker, vandtæt tøj og fodtøj. Sæt allerede nu udtørring i gang, hvis det er muligt. Køb, lej eller lån en affugter, placer den sikkert og tørt – og notér dens elforbrug. Forsikringen dækker rimelige udgifter til at få pumpet vand væk, at redde dit indbo og til affugternes elforbrug.

Kilde: Forsikring & Pension

Publiceret: 28. Juni 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt