Nordsjælland sluttede sæsonen i 1. division med en sejr over AJAX på 25-21. Efterfølgende blev holdet hyldet af en næsten fyldt Helsingør hal og der blev taget afsked med Morten Thrane og Kristian Dahl Pedersen. Morten stopper på grund af et skadet knæ og Kristian flytter i den kommende sæson til det sønderjyske. Foto: Jan Stephan
Nordsjælland sluttede sæsonen i 1. division med en sejr over AJAX på 25-21. Efterfølgende blev holdet hyldet af en næsten fyldt Helsingør hal og der blev taget afsked med Morten Thrane og Kristian Dahl Pedersen. Morten stopper på grund af et skadet knæ og Kristian flytter i den kommende sæson til det sønderjyske. Foto: Jan Stephan
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Nordsjælland Håndbold sluttede med en sejr og en fest

Sæsonens sidste kamp blev spillet i Helsingør Hallen og Nordsjælland vandt 25-21 over Ajax og efterfølgende festede spillere, ledere, de trofeate fans og klubbens partnere

Af Claus Beyer
Håndbold, 1. division

Nordsjælland – Ajax 25-21 (11-10)
Nordsjælland: Nicolai Pedersen 4, Lasse Uth 4, Johan Meklenborg 4, Oliver Roepstorff 3, Carl-Emil Haunstrup 2, Dan Beck Hansen 2, Nichlas Poulsen 2, Christian Køhler 2, Morten Thrane 1, Anders Mose med hver 1.
Tilskuere: 1150

Alle sejl var sat til for at gøre sæsonens sidste kamp i 1. division til en festdag.

Allerede ved VIP arrangementet før kampen var der lagt op til at det skulle fejres, at Nordsjællands grønblusede drenge inden sidste kamp mod AJAX var rykket op i ligaen. Bordene var dækket i grønt, og ved afslutningen på VIP-arrangementet med 220 tilmeldte blev der uddelt grønne trøjer til alle, trøjerne var sponsoreret af Helsingør Kommune.

Til kampen var der mødt 1150 tilskuere op, og de fleste blev også iklædt lyse grønne bluser – det så flot ud – da Nordsjællands – spillerne løb på banen.

Til dagens kamp var alle meldt klar, så det var et Nordsjællands mandskab der var mødt fuldtalligt op til sæsonens sidste 1. divisionskamp, inden der står ligabold på tapetet.

Nordsjælland bragte sig foran med 3 - 0 fra kampens start. Holdene fulgtes pænt ad indtil stillingen 5 – 4 efter små 10 minutter. I de følgende minutter bragte hjemmeholdet sig foran med 10 – 5. Specielt fløjene havde tur i den. I de sidste 10 minutter blev Nordsjælland ramt af tre udvisninger, hvilket betød at AJAX fik reduceret til 11 – 10 i det 30. minut.

Anden halvleg startede meget lige, men efter et kvarter var stillingen 19 – 16, her var det især Oliver Roepstorff der skabte ravage hos Ajax forsvaret. I det sidste kvarter af dagens kamp øgede Nordsjælland støt og roligt til slutresultatet 25 – 21.

Farvel til Thrane & Kristian Dahl

Det blev et festligt farvel til Morten Thrane som scorede det sidste mål for Nordsjælland mindre end 3 sekunder før tid, og satte dermed samtidig et flot punktum for sin håndboldkarriere.

Kristian Dahl Pedersen, Nordsjællands karismatiske målmand i gennem hele sæsonen, havde ligeledes sin sidste kamp for Nordsjælland, inden han drager mod det sønderjyske, hvor Nordsjælland får lov at møde ham i den kommende sæson.

Begge blev hyldet på behørig vis inden kampen.

Inden kampen blev også Nichlas Poulsen fejret for sin kamp nummer 100, og Morten Thrane for sin kamp nummer 75.

Nordsjælland sluttede på en suveræn førsteplads med ialt 47 point, hvilket er 11 point mere end nummer 2, som blev Skive med 36 point.

Kampens spiller blev Johan Meklenborg.

Publiceret: 10. April 2017 15:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt