Hillerød Sejlklub i Nødebo har fået ny bådebro. Den blev indviet i søndags og samtidig blev ialt seks både døbt. Foto: Claus Beyer
Hillerød Sejlklub i Nødebo har fået ny bådebro. Den blev indviet i søndags og samtidig blev ialt seks både døbt. Foto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Nødebo fik sin nye bådebro

Der var både standerhejsning, indvielse af ny bro og dåb af ny jolle i Nødebo i søndags

Af Claus Beyer

Hillerød Sejlklub ved Esrum Sø i Nødebo havde al grund til at feste søndag eftermiddag.

Standerhejsningen var en anelse forsinket i år på grund af opsætningen af den nye bro, men i søndags skete det så, og samtidig var der en festlig indvielse af den nye bro samt dåb af flere både - blandt andet klubbens nye Laser-jolle, som klubben har fået doneret af Grethe Christiansens Legat.

Formand Ib Larsen sagde blandt andet før standerhejsningen:

”Jeg har stået her før for at starte en ny sæson i sejlklubben, men denne gang er det noget helt særligt. Vi skal ikke kun hejse standeren. Vi skal også indvie en ny bro, og vi skal døbe både:”

”Fra Hillerød Sejlklub skal der lyde en stor tak til de involverede personer i kommunen, både de folkevalgte og de ansatte, som jeg synes har været indstillet på og arbejdetfor, at dette broprojekt skulle lykkes. En bro, der er til stor glæde for sejlklubben, men også for badende, fiskere, Bådfarten fra Sørup og mange andre, der nyder den smukke sø og den omgivelser.”

Læs også: Unge brugte sommerferien på at pudse vinduer hos ældre

Pose penge fra legat

”I vinter kunne man læse i avisen, at Grethe Christiansens Legat havde en pose penge, som de gerne ville dele ud. Vi sendte en ansøgning og det resulterede i en gave – en Laserjolle. Vi glæder os til at tage den i brug sammen med de fire gamle, som alle er sat i stand, og den nye jolle skal selvfølgelig døbes af Kurt Andersen, der er formand i Grethe Christiansens Legats bestyrelse. De øvrige både døbes af ungdomsmedlemmer og af bestyrelsen kvindelige medlem.”

”Om et øjeblik skal borgmester Dorte Meldgaard og formand for kultur- og fritidsudvalget, Peder Bisgaard, skære linen over til den nye brug.”

Herefter blev standeren hejst til tops, og de mange gæster gik herefter ned til den nye bro, hvor borgmesteren, inden hun sammen med Peder Bisgaard og Ib Andersen skulle skære linen over, også sagde et par ord:

”Der er mange ting at fejre lige her, men jeg vil fordybe mig lidt i broen. Den gamle bro var blevet træt. Den var rådden, og den kunne ikke mere. I februar bevilgede et enigt byråd 450.000 kroner til den nye bro, og nu står vi så her. Det er en bro, som rigtig mange mennesker benytter, det er en fælles bro, en fælles ting at glæde sig over og nyde. Så jeg er rigtig glad for at kunne hjælpe med at skære linen, og for at I og vi nu har fået en så længe tiltrængt ny bådebro. Hjertelig tillykke og rigtig god sejlsæson,” sagde Dorte Meldgaard blandt andet.

Læs også: 40 års sammenhold fejret på Nødebo Kro

Publiceret: 04. Juli 2017 11:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!