Kommunalvalg 2017
TV 2 Lorrys vært Marco Houlind styrede slagets gang på Hillerød Bibliotek.
TV 2 Lorrys vært Marco Houlind styrede slagets gang på Hillerød Bibliotek.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

SE BILLEDERNE: Lorry kom til Hillerød og satte gang i debatten

TV 2 Lorry sendte direkte fra biblioteket forleden

Der var godt gang i valgdebatten på biblioteket, da TV 2 Lorry lagde vejen forbi Hillerød torsdag aften for at sende direkte.Blandt andre Hillerøds nuværende borgmester Dorte Meldgaard (K), Kirsten Jensen (S) og Klaus Markussen (V), der alle er spidskandidater for deres respektive partier, deltog i tv-debatten, der blandt andet kom ind på emner som friplejehjem, udliciteringer og Møllebrogrunden.

Stemningen blandt publikum, der i høj grad bestod af partisoldater og andre byrådskandidater og partimedlemmer, var god og mindede i glimt om et amerikanske præsidentvalg - altså blot i lidt mindre skala. Første runde af Lorrys debat, der blev styret af den erfarne vært Marco Houlind, handlede om friplejehjem - altså plejehjem, der bliver drevet af private firmaer. Hillerød Kommune får brug for flere plejehjemspladser de kommende år, og firmaet Attendo har vist interesse for at drive et friplejehjem i Hillerød.

Læs også: TV: Spidskandidater gør status: Sådan har valgkampen været indtil nu

Venstres spidskandidat Klaus Markussen synes - ikke overraskende - at det er en rigtig god ide, at give borgerne mulighed for selv at vælge, om de vil på et privat eller kommunalt plejehjem. Det er Enhedslistens Tue Tortzen dog ikke helt enig med ham i.

“Siden 2013 er 41 private plejefirmaer gået konkurs. Det er jo sådan, at en privat investering skal forrentes. Kommunen driver plejehjem for at hjælpe de gamle, et privat plejehjem drives for at tjene penge. Et samfund, hvor omsorg og pleje bliver afgjort af, hvor mange penge, du kan ligge på disken, vil jeg simpelthen ikke være med til. Vi skal tage os ordentligt af de gamle - uanset hvor mange penge de har – ellers får de velhavende det bedre end de andre, og det vil vi ikke være med til,” lød det fra Tue Tortzen.

Borgmester Dorte Meldgaard synes ligesom Klaus Markussen, at der skal være plads til friplejehjem i Hillerød.

“Jeg synes, det en god ide. Vi har brug for flere plejeboliger. Der kommer flere ældre, og man skal have en valgmulighed som borger i Hillerød,” sagde hun i debatten.

For højt

Også Møllebrogrunden, hvor der bliver bygget boliger med plads til omkring 3.000 nye borgere, var på dagsordenen. TV 2 Lorry havde inviteret Lone Ritsmar Illum, der er nabo til Møllebrogrunden, til at deltage i debatten. Hun er modstander af byggeplanerne på Møllebrogrunden - primært på grund af de høje punkthuse, der er med i planerne.

Læs også: Kampen om lygtepælene

“Det er lidt som om, at vækst er lig med, at vi skal bygge højt, og det synes jeg ikke er korrekt. Det virker meget som om, at det er bygherren, der sætter dagsordenen for, hvordan der skal bygges på Møllebrogrunden,” saade Lone Ritsmar Illum, der fik opbakning fra SF

“Vi synes, der bliver bygget for højt og massivt i Hillerød i øjeblikket. Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvad der kommer til at ske på Møllebrogrunden. Man har givet bygherren næsten frie hænder,” sagde Peter Langer, der er spidskandidat for SF.

Mette Thiesen fra Nye Borgerlige deltog også i debatten.
Mette Thiesen fra Nye Borgerlige deltog også i debatten.

Kommunalt eller privat

Endelig blev der også plads til en diskussion om udliciteringer. Hillerød Kommune har gjort sig flere dårlige erfaringer med at udlicitere kommunale opgaver til private - blandt andet rengøring af kommunale bygninger og vedligeholdelse af veje og andre kommunale arealer og områder.

Venstres Klaus Markussen mener dog stadig, at det er en god ide at udlicitere - hvis det altså kan betale sig.

“For os er det ikke afgørende, om det er et privat firma eller kommunen, der tager sig af opgaverne. Det afgørende er, at vi betaler den rigtige pris for det, vi enten selv leverer, eller andre leverer,” lød det fra Venstres spidskandidat.

“Når jeg skal købe noget for andres penge, er det meget afgørende, at jeg får mest muligt for dem. Og derfor synes jeg, at konkurrenceudsættelse er en god ting, fordi vi finder ud af, hvad det koster. Når vi gør det billigere, kan vi bruge flere penge på børn og ældre, og det er rigtig vigtigt for mig,” sagde Christina Thorholm.

Du kan se hele den godt 40 minutter lange valgdebat på TV 2 Lorrys hjemmeside.

Der var godt gang i publikum, der havde både valgplakater og balloner med.
Der var godt gang i publikum, der havde både valgplakater og balloner med.
Den radikale Christina Thorholm får mikrofon på inden udsendelsen.
Den radikale Christina Thorholm får mikrofon på inden udsendelsen.

Publiceret: 04. November 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt