Nedrivningen af Gørløse Station startede torsdag. Nu er byen snart en markant bygning fattigere.
Nedrivningen af Gørløse Station startede torsdag. Nu er byen snart en markant bygning fattigere.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billederne: Farvel til Gørløse Station

Stationsbygningen i Gørløse er ved at blive revet ned – dermed forsvinder endnu en bygning med historisk værdi i Hillerød Kommune

Af Tim Panduro og John Jessen Hansen (foto)

Gørløse bliver i disse dage en markant bygning fattigere.

Torsdag gik nedrivningen af den forladte stationsbygning i gang. Dermed forsvinder en ejendom, der vel ikke har den store arkitektoniske værdi, men lokalhistorisk må siges at have en vis betydning.

Årsagen til nedrivningen er, at der skal bygges en vendeplads til busser i forbindelse med den ny omfartsvej. Det er der ikke plads til, når stationsbygningen ligger på stedet.

Stationsbygningen er opført i slutningen af 1940?erne i forbindelse med omlægningen af Frederiksværksbanen. Før gik den over Harløse, men Hillerød Kommune havde dengang et stort ønske om en omlægning – blandt andet så jernbanen ikke længere skulle køre gennem Hillerød. Da man i forvejen havde et ikke benyttet forarbejde fra en kuldsejlet bane fra Hillerød over Frederikssund og til Næstved var sagen klar.

1. maj 1950 kunne Gørløses indbyggere fejre, at den var blevet jernbaneby – blandt andet med en splinterny stationsbygning, der ifølge nogle kilder er tegnet af Hillerødarkitekten Carl Lundqvist.

Toget vil fortsat køre til Gørløse – men stationsbygningen er fortid i løbet af kort tid.

Toget vil fortsat køre til Gørløse, men stationsbygningen er meget snart fortid.
Toget vil fortsat køre til Gørløse, men stationsbygningen er meget snart fortid.
Stationsbygningen fra slutningen af 1940´erne er nu ved at blive revet ned.
Stationsbygningen fra slutningen af 1940´erne er nu ved at blive revet ned.
Publiceret: 28. September 2012 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere