Foto: Claus Beyer
Foto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se billeder: Traktorfører slap uskadt fra eneulykke på Præstevej

Traktor med stort læs halmballer væltede torsdag

Af Claus Beyer

Høstarbejdet er i fuld gang i det meste af Danmark, også kørsel med korn og halmballer. En traktor med et stort læs af de store halmballer kom torsdag ved middagstid i problemer på Præstevej mod Tulstrup i Hillerød, da han slap speederen på den store traktor. Traktor og det store vognlæs kom i slinger, og traktorføreren mistede herredømmet.

Det endte med en alvorlig kastetur, hvor traktoren endte på tværs af vognlæsset, og traktoren blev sendt op på autoværnet under broen ved Isterødvejen.

”Det er heldigt, at der ikke er nogen personskader, og at det ikke endte med en mere alvorlig ulykke," siger indsatsleder fra Frederiksborg Brand & Redning, Morten Pontoppidan:

"Traktorføreren er blevet kastet godt rundt i førerhuset, men er uskadt, og heldigvis kom traktor eller vogn ikke over i den anden vognbane, og det store læs halmballer væltede heldigvis heller ikke. Nu skal vi finde ud af at få skåret og løftet vognen af traktoren, og så skal vi lige vente på miljøfolkene fra kommunen, da traktoren lækker brændstof (diesel)," siger han.

Foto: Claus Beyer
Foto: Claus Beyer
Publiceret: 10. August 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt