Arkæologisk leder Esben Aarsleff stiller op onsdag 21.jui og fortæller om alt det, der sker på udgravningsområdet i Hillerød netop nu. Pressefoto
Arkæologisk leder Esben Aarsleff stiller op onsdag 21.jui og fortæller om alt det, der sker på udgravningsområdet i Hillerød netop nu. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se arkæologernes arbejde: Gådefulde lerblokke og andre oldtidsfund

Hør om de nyeste fund fra Hillerøds arkæologiske udgravninger

Mange har nok bemærket den omfattende anlægsaktivitet omkring Hillerød, hvor gravemaskinerne graver på snart hver eneste mark.

Forud for anlægsarbejderne har arkæologerne travlt med foretage forundersøgelser og udgravninger i blandt andet Salpetermosen, Hillerød syd og vest samt Ullerødbyen nord, men hvad finder de? Og hvad sker der lige nu, i juni måned, omkring Hillerød ?

Onsdag 21. juni kl. 19-20 kan man høre nyt fra den arkæologiske arbejdsmark og om de nyeste fund fra både stenalder, bronzealder og jernalder i Elværket, Frederiksgade 11 i Hillerød.

Udsmykkede lerblokke

Som et eksempel kan nævnes et fjernvarmekabel ved overdrevsvejen. Her har arkæologerne udgravet flere huse fra midten af jernalderen, men mellem husene lå gruber fra både yngre stenalder og den tidlige del af jernalderen. Man har derfor boet på samme sted gentagne gange i løbet af oldtiden og efterladt sig spor, som man i dag forsøger at forstå.

Blandt fundene fra den tidlige del af jernalderen var der flere fint udsmykkede lerblokke på størrelse med små mursten. Disse lerblokke er dukket op på flere udgravninger i Nordsjælland, men man forstår stadig ikke, hvad de har været brugt til.

Gammelt høvdingebo

Et andet eksempel er udgravningerne i Salpetermosen, hvor supersygehuset skal anlægges ganske snart. På et lille hjørne af grunden sies der i øjeblikket en masse fine fund frem af affaldslagene, blandt andet perler, redskaber og massevis af knogler. Seneste fund er en fin mejsel af ben. Fundene hænger sammen med et større bopladskompleks, hvor en stormand eller høvding har boet for 1700-1900 år siden.srj

Publiceret: 17. Juni 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Hillerød Posten
Seneste
Hillerød Posten
Mest læste
Hillerød Posten
112