Foto: Nicolaj Bisgaard
Foto: Nicolaj Bisgaard
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Så er det tid til maraton på ben og hjul

Foråret er på vej. Derfor byder Firmaidræt på Bike & Run

“Motion dyrkes bedst sammen med andre og i særdeleshed sammen med kollegaer og venner – derfor er Firmaidrættens landsdækkende koncept Bike & Run Stafetten ideel til at styrke sammenholdet i virksomheden eller mellem venner og familie,” skriver Firmaidræt Hillerød i en pressemeddelelse.

Som navnet antyder, er der tale om et stafetløb, hvor der både skal løbes og cykles, men modsat en triatlon, så gøres det af et hold. Ideen er, at et hold bestående af tre til fem personer skal gennemføre en maratondistance på sammenlagt 42,2 kilometer, hvor der på skift løbes fem kilometer og cykles 13,6 kilometer. Holdet kan således bestå af tre personer, der dog skal gennemføre alle fem stafetrunder.

Håber på flere hold

Sidste år havde løbet i Hillerød deltagelse af knap 100 hold, hvilket gjorde løbet til et af de største af sin art i Danmark. Løbet blev vundet af Schneekloth Ure, som dog måtte nøjes med 7. hurtigste tid i Danmark blandt de mere end 600 hold, der deltog på landsplan.

Løbet foregår onsdag 16. maj med start klokken 17 fra Firmaidrættens Hus på Milnersvej 35D og vil være det første løb i en løbsrække med 17 løbsbyer fordelt over hele Danmark.

Løbsleder Peder Bisgaard siger, at der håbes på mere end 100 hold.

“Allerede nu er der godt gang i tilmeldingerne og alle steder, hvor vi fortæller om stafetten, er der vild begejstring. Netop det, at nogle ikke gider løbe men hellere vil cykle og omvendt, eller at nogle vil både det ene og det andet, gør, at det er meget lettere at lave et hold med kollegaer og venner. Deltagerne har nemlig mulighed for at gøre netop det, de er bedst til. Men det er ingen hemmelighed, at der godt kunne være større deltagelse fra de store arbejdspladser i kommunen – ikke mindst fordi løbet netop er en god mulighed for at lave noget sjovt og socialt sammen med kollegaerne og samtidig få noget motion,” slutter Peder Bisgaard.

Tilmeldingen sker via www.bikeandrun.nu.

Sidste år kom hospitalsklovnene også forbi. Foto: Nicolaj Bisgaard
Sidste år kom hospitalsklovnene også forbi. Foto: Nicolaj Bisgaard
Publiceret: 09. Marts 2018 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt