Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rudeknusere: Politiet arbejder intens på at fange stenkasterne

Nordsjælland Politi har sat yderligere fokus på at fange gerningsmændene bag de mange knuste vinduer i Hillerød – i aftes ledte det dog til fire andre sigtelser

Af Claus Beyer

Beværtningerne Café Rosen, Fox & Hounds, Café Hoe og The Old Irish Pub har i den seneste uge været ramt at hærværk. Vinduer for mange tusind kroner er blevet knust med store sten, og det seneste angreb ramte for anden gang The Old Irish Pub på Torvet, det skete natten til torsdag cirka klokken 02.30. Endnu engang måtte de store vinduer tapes sammen og pr-chef Kasper Toft Jørgensen ærgrer sig over al den ødelæggelse:

”Vi håber selvfølgelig, at politiet hurtigt finder gerningsmændene, så der igen bliver ro. Hillerød skal være et trygt sted at gå i byen. Det ryster os selvfølgelig, men vi er klar til den at byde vores gæster velkommen i velkommen – vi er klar til at vores gæster kan holde en god fest. Selvom der fortsat er synlige spor på facaden med de knuste ruder, så har vi lagt dette bag os,” siger Kasper Toft Jørgensen.

Øget indsats fanger kriminelle

Og Nordsjælland Politi kunne på fredagens pressemøde fortælle:

”Vi har øget fokus på at få stoppet dette hærværk og fanget gerningsmændene. Derfor er vi også endnu mere tilstede efter mørkets frembrud. I aftes gav det anledning til flere standsninger af biler. Der var ikke lige noget der kunne kædes sammen med hærværket, men på Carlsbergvej stoppede vi en bil, hvor føreren, en 25-årige mand fra Hillerød, bliver sigtet for at være påvirket af euforiserende stoffer, han er i forvejen frakendt førerretten af motorkøretøjer. Han vil yderligere blive sigtet for at køre mod færdselsretningen og kørsel uden sikkerhedssele. I bilen blev der fundet både hash og kokain og en 24-årige mandlig passager fra Helsingør vil blive sigtet for besiddelse af kokain.”

”Tidligere samme aften standsede en patrulje en anden bil på Stamvejen. Her var en 30-årige mand bag rattet og han er sigtet for at være påvirket af kokain og hash og han er også i forvejen frakendt førerretten af motorkøretøjer. Ejeren af bil, en 32-årig mand fra Vanløse, sad på passagersædet. Han er nu sigtet for tyveri af nummerplader, manglende registrering af køretøj, for at lade en uden kørekort og i påvirket tilstand at køre bilen.”

Vigtigt med synligt politi

Hos The Old Irish Pub's, pr-chef Kasper Toft Jørgensen, er der stor glæde over politiets ekstra indsats:

”Det betyder meget for os og for vores gæster, at politiet er mere synligt og at de arbejder hårdt for at stoppet kriminaliteten i Hillerød. Vi arbejder selvfølgelig sammen med politiet i det omfang vi kan hjælpe. Vi har både videoovervågning inde og ude. Optagelserne i forbindelse med de knuste ruder er nu hos politiet og vi håber, at det kan hjælpe dem til at fange den eller dem der står bag dette hærværk," slutter Kasper Toft Jørgensen. 

 

Politiet stoppede i går to biler i Hillerød. Det førte til fire sigtelser.
Politiet stoppede i går to biler i Hillerød. Det førte til fire sigtelser.
Arkivfoto
Publiceret: 03. Marts 2017 11:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere