Big Fate Snake byder på julerock i Hillerød 3. november til støttekoncerten for håndbolden - samme dag som juleøllen frigives. Foto: Jens Berg Thomsen
Big Fate Snake byder på julerock i Hillerød 3. november til støttekoncerten for håndbolden - samme dag som juleøllen frigives. Foto: Jens Berg Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rock-byfest vender tilbage: Big Fat Snake-koncert støtter håndbold på J-dag

Christmas Rock bliver temaet for koncerten 3. november

Big Fat Snake-koncert

Støttekoncerten er til fordel for Hillerød Håndboldklub og Nordsjælland Håndbold.
Sidste års koncert gav et overskud på 234.286 kr.
Billetter kan købes på www.ticketmaster.dk.

Big Fat Snake holder J-dags-traditionen og byfesten i hævd, når de vender tilbage til Hillerød på J-dag 3. november i Frederiksborgcentret.

“Temaet til koncerten bliver Christmas Rock. Koncerten er på J-dag og hvorfor ikke gå all in på julen? Vi spiller et par af de store julehits og tilsætter det Big Fat Snake's helt eget julekrydderi,” udtaler Anders Blichfeldt i en pressemeddelelse fra Big Fat Snake.

Rockkoret synger med

Til koncerten får Big Fat Snake igen besøg af Hillerød Rockkor, der synger med på et par sange.

“Det er en kæmpe oplevelse at stå foran 3.000 festglade gæster sammen med Big Fat Snake. Vi glæder os allerede til J-dag,” udtaler Sue Bech fra Rockkoret, der består af 60 medlemmer og har fungeret i over 30 år.

“J-dagskoncerterne med Big fat Snake er blevet en tradition for mange. Håbet har været at skabe en byfest, hvor man kan opleve Big Fat Snake, smage på årets første julebryg, støtte håndbolden og møde en masse mennesker man ikke har set længe. Vi håber på samme fantastiske opbakning som sidste år og billetsalget er allerede åbent,” udtaler Kenny Brendstrup fra arrangørgruppen.

Læs også: Kæmpe menneskekæde om Slotssøen skal symbolisere sammenhold

Gratis rockbusser

Til koncerten kører der rockbusser fra Køge, Helsingør og Hundested.

Rockbussen er gratis, man skal blot have billet til koncerten samt tilmelde sig hos en af Rockbussens rejseledere.

”Mange har taget ideen til sig, og stemningen i bussen blandt de mange gæster er da også høj,” siger Eigil Jensen, der er rejseleder på Rockbussen fra Hundested.

Big Fat Snake går på scenen kl. 20.59 - præcis samme tid som Tuborg's juleøl slippes løs over hele landet. jesl

Læs også:  Skævinge samles til gratis musikfest med Rasmus Nøhr og X Factor-vinder

Publiceret: 05. Maj 2017 10:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere