Thomas Ubbesen rejser som journalist i flygtninges fodspor. Det fortæller han om i foredrag på tirsdag.
Thomas Ubbesen rejser som journalist i flygtninges fodspor. Det fortæller han om i foredrag på tirsdag.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rejser i flygtningestrømmen

Journalist Thomas Ubbesen fortæller om sit arbejde på Grundtvigs Højskole

Thomas Ubbesen er journalist og forfatter og har fra en tidlig alder rejst over hele kloden og dækket sine oplevelser i en række både trykte og elektroniske medier. Han har leveret radio, TV og tekst til programmer som Radioavisen, Horisont, TV Avisen, Orientering, P1 Morgen, Deadline m. fl.

Ubbesen dækkede i 90'erne krigene på Balkan tæt, senere kom turen til krige blandt andet i Irak, Afghanistan, Libyen, Mali og Den Central Afrikanske Republik. Desuden har han dækket politiske konflikter, terror og naturkatastrofer i lande som Haiti, Pakistan, Indien, Kenya, Chile og Saudi Arabien.

To bøger

Han modtog i 2011 DRs Kryger-pris og er forfatter til to bøger: ”Udsendt – historierne bag 22 reportager” (Tiderne Skifter 2014) og ”Good luck, Habibi – rejser i flygtningestrømmen” (Gyldendal 2016).

Thomas Ubbesen kommer til Grundtvigs højskole tirsdag 5.september kl. 19.30 for at fortælle om sine rejser i flygtningenes fodspor. Han har i mange år rejst blandt og sammen med flygtninge fra krige, katastrofer og social elendighed på flere kontinenter; han har mødt dem på deres vandringer, i lejrene, foran grænsehegnenes pigtråd og i sammenstød med politisoldaterne.

Han kan derfor give et kvalificeret bud på præcis, hvad der sker, hvorfor de kommer, hvorfor de kommer lige nu, og hvad vi som individer og samfund gør og måske bør gøre.

Billetter (inklusiv kaffe og kage efter foredraget) koster 80 kroner og købes i døren. Mdt

Publiceret: 04. September 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere