Jul og nisserier på Frederiksborg Slot

Julen på Frederiksborg Slot byder på en hel række aktiviteter for store og små.
Der er juleomvisninger kl. 13.30 på de tre første adventssøndage, hvor familien sammen med en uddannet slotsnisse kan blive klogere på julen, mens man bevæger sig rundt i museets smukke stuer. Efter omvisningen i museet fortsætter nissehyggen i Børnenes Danmarkshistorie, hvor man kan lave julepynt.
Alle dage i december kan børnene også prøve kræfter med julesporlegen. Her skal børnene holde tungen lige i munden og bruge øjnene, når slotsnissen Julian gemmer sig et sted på slottet. Der vanker en lille julepræmie i museumsbutikken til de gæster, der finder ham.
Lørdag 2. december kl. 13 er der musikalsk juleomvisning. Frederiksborg Kammerkor synger et bredt udvalg af julesange, der suppleres med fortællinger om julens historier og traditioner.
I hele december viser museet desuden kjoler, dragter og nissekostumer fra DR's julekalendere. jesl

Publiceret 03 December 2017 09:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV