Fodbold:

Hillerød tabte på udebane til AB

Af
Af Claus Beyer

Hillerød skulle lørdag forsøge at hente sæsonens første sejr, da holdet på udebane skulle møde AB, nedrykkerne fra 1. division. Men allerede i kampens første minutter kom holdet under pres, da Stefan Nygaard Hansen bragte hjemmeholdet foran 1-0.
Hillerød kom yderligere bagud i det 36. minut, da samme Stefan atter var på spil og sendte bolden i målet til 2-0 til hjemmeholdet.
Hillerød kæmpede resten af kampen hårdt for at komme tilbage i kampen og Jonathan Witt havde muligheden for at reducere i kampens slutning, da Hillerød fik tilkendt et straffespark, men desværre endte bolden på stolpen i stedet for i målet.
Dermed er Hillerød fortsat uden sejr og holdet ligger i øjeblikket på sidstepladsen med det ene point som holdet sikrede sig i deres divisionsdebut mod Frem.

Publiceret 20 August 2017 15:00

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV