Fodbold:

Hillerød gav bundhold klø

Hillerød vandt 8-0 over Kalundborg og er nu 8 point foran forfølgerne Herlev og Roskilde

Af
Af Claus Beyer

Hillerød gjorde hvad de skulle i torsdagens aftenkamp på udebane mod bundholdet Kalundborg. Det blev en overbevisende sejr på hele 8-0, hvor Hillerød scorede fire mål i hver halvleg. Dette bragte Hillerød foran med 8 point i forhold til forfølgerne fra Herlev, der først skulle spille lørdag eftermiddag – udekamp mod KFUM BK Roskilde. Denne kamp vandt Roskilde med 2-0 og dermed har Hillerød lagt god afstand til Herlev der samtidig blev indhentet af Roskilde, så begge de to hold nu har 39 point.
Der er fortsat 15 point at spille om i sæsonen, men Hillerød er på førstepladsen med et forspring på 8 point, så det ligner en sikker kurs mod divisionsrækkerne.
Hillerød spiller deres næste kamp lørdag den 20. maj klokken 14. Det er igen en udekamp, denne gang mod Taastrup.

Publiceret 14 May 2017 12:30

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV