Skovskolen gentager julemarked i weekenden

Skovskolens studerende inviterer igen i til julemarked den kommende weekenden

For ti dages tid siden inviterede de studerende på Skovskolen i Nødebo til julemarked - og den kommende weekend kan man igen finde den gode julestemning på skolen.
Traditionen tro byder julemarkedet på blandt andet salg af juletræer, pyntegrønt og dekorationer, vildt, gløgg, vafler og andet godt til ganen.
Der vil også være forskellige aktiviteter som hestevognsture, snobrødsbagning, juledekorationsværksted med mere.
Julemarkedet afholdes den 12. og 13. december klokken 11-17. Skt. Hubertus' jagthornsblæsere kommer forbi søndag d. 13. december kl. 12 ved bjælkehuset Flækken.
3. klassen fra Nødebo Skole går luciaoptog søndag den 13. december kl. 13.30 omkring boderne.
Overskuddet fra julemarkedet går til de studerendes faglige studieture i udlandet og andre studierelevante aktiviteter.
Skovskolen, som er en del af Københavns Universitet, har adressen Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg.

Publiceret 07 December 2015 11:00

SENESTE TV