Spejderlederpris blev uddelt via Skype

Tropsleder Anne Råbjerg Eriksen fra Birgitte Gjøe Gruppe hædret med årets pris

Borgmester Dorte Meldgaard uddelte torsdag den 21. maj Hillerød Kommunes Spejderlederpris 2015.

Prisen gik til Anne Råbjerg Eriksen, der er tropsleder i Birgitte Gjøe Gruppe. Prisuddelingen fandt sted i forbindelse med spejdergruppernes fælles årlige bålaften på Spejdercenter Frydenborg.

Prisvinderen var dog ikke selv til stede, da hun siden begyndelsen af marts har været frivillig medhjælper ved det internationale spejdercenter Kandersteg i Schweitz. Hun fik derfor overrakt prisen via Skype på en computer.

I sin tale nævnte borgmesteren bl.a., at Anne Råbjerg Eriksen gør en stor forskel i Birgitte Gjøe gruppe for både spejdere og de øvrige ledere. Anne, der er 24 år, har været spejder i gruppen, siden hun var syv år, og hun har på skift været leder for alle grene i mere end 10 år. Hun bidrager aktivt til sammenholdet i ledergruppen, hvor hun påtager sig mange koordineringsopgaver.

Borgmesteren fremhævede endvidere, at Anne Råbjerg Eriksen også har påtaget sig opgaver i divisionsledelsen i Øresund Division.

Rigtig mange var som vanligt mødt op til spejdergruppernes årlige bålaften. Pressefoto

Rigtig mange var som vanligt mødt op til spejdergruppernes årlige bålaften. Pressefoto

null

Publiceret 26 May 2015 10:30

Hillerød Posten nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Hillerød Posten
SENESTE TV