Både 16-årig og 10-årig blev påkørt af knallertfører i Skævinge. Han er nu efterlyst af politiet. Arkivfoto
Både 16-årig og 10-årig blev påkørt af knallertfører i Skævinge. Han er nu efterlyst af politiet. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ranglet knallertkører stak af efter at have påkørt børn

Mandlig knallertkører påkørte først 16-årig dreng og dernæst 10-årig pige, som måtte køres på hospitalet. Han stak af fra stedet

En ung, ranglet mand på en knallert stak torsdag eftermiddag af fra et færdselsuheld på Ny Harløsevej i Skævinge, oplyser Nordsjællands Politi.

Det skete omkring klokken 16.15, hvor manden ifølge politiets oplysninger kørte på vejen mod vest, hvor han kørte uden om nogle parkerede biler ved et busstoppested. Samtidig kørte han ind i en 16-årig dreng, som kom gående der. Drengen bor i Skævinge.

Fik du læst: Frederiksbro-byggeri går i gang til foråret

Pige på sygehuset

Derefter væltede knallertføreren og stødte sammen med en 10-årig pige fra Skævinge, beretter politiets døgnrapport. Hun stod og ventede på bussen, men måtte køres til kontrol på sygehuset. Hendes skader beskrives i døgnrapporten heldigvis som “lettere”.

Er nu efterlyst

Den mandlige knallertfører havde dog ikke tænkt sig at standse efter uheldet. I stedet stak han af fra stedet og kørte mod vest, oplyser politiet, som nu efterlyser ham.

Han beskrives af vidnerne som “ung, tynd/ranglet, lys i huden”, og han bar mørkt tøj og mørk hjelm.

Knallerten beskrives som en blå/lilla PGO med ødelagt forlygte.

Publiceret: 09. Februar 2018 11:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten