Christina Thorholm kunne have valgt et forsat samarbejde med S, SF, Enhedslisten i en konstuering, da de røde partier med Radikale havde flertal med 14 mandater. Men hun insisterede på, at Venstre skulle med i en konstituering på grund af Venstres kanonvalg. Foto: Claus Beyer
Christina Thorholm kunne have valgt et forsat samarbejde med S, SF, Enhedslisten i en konstuering, da de røde partier med Radikale havde flertal med 14 mandater. Men hun insisterede på, at Venstre skulle med i en konstituering på grund af Venstres kanonvalg. Foto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Radikale ville have Kirsten som borgmester: "Radikale stemmer er røde stemmer"

Radikales Christina Thorholm pegede på Kirsten Jensen, men krævede under forhandlingerne en bred konstituering, hvor Venstre også er med. Radikale blev dog smidt på porten i de sidste timers forhandlinger

valg Selv Radikales Christina Thorholm blev sat på porten den sidste halvanden time af onsdagens forhandlinger om borgmesterposten, er det ikke en skuffet radikal leder, som Hillerød Posten får i tale torsdag morgen:

“Vi har arbejdet for en bred konstituering. Jeg synes, at når så mange mennesker stemmer på Venstre - så er det vigtigt at afspejle i konstitueringen. Det er det, vi har forhandlet ud fra. Jeg sagde til de store partier (S og V, red.), at de skulle finde ud af at samarbejde. Vi kunne have peget på Kirsten Jensen og fortsat med en smal konstituering, men det er ikke, det vi har forhandlet ud fra. Vi ville have en bred konstituering, hvor både Venstre og Socialdemokratiet er repræsenteret,” siger hun.

Onsdag pegede Radikale så på Kirsten Jensen som forhandlingsleder, siger Christina Thorholm:

“For radikale stemmer er røde stemmer. Venstre blev ved at foreslog, Klaus blev borgmester, men vi sagde, at vi vil have Kirsten som borgmester. Det ligger mest i tråd med de værdier, vi har, for eksempel en miljødagsorden hvor Socialdemokratiet er meget stærke. Så det er væsentligt for os, at Kirsten står i spidsen”.

Læs også: Hillerød har fået ny borgmester

Gik ikke efter borgmesterposten

Hun er ikke skuffet over, at hun ikke selv kan sætte sig i borgmesterstolen:

“Det var ikke, det vi gik efter. I forhold til de stemmer, der er afgivet og det fremtidige arbejde, så skal vi ikke lave sådan en løsning som sidst,” siger hun.

Som bekendt sætte Konservatives Dorte Meldgaard sig i borgmesterstolen for fire år siden efter at have indgået et samarbejde med Radikale og de røde partier uden om de øvrige borgerlige partier. Det har dog ikke givet bonus ved dette valg, hvor konservative mistede to ud af tre mandater.

“Det er ikke vores stil. Vi ville da gerne have været en kompromisperson, hvis ikke de selv kunne finde ud af at pege på en af hinanden. Det var det, vi sagde, vi synes, de skulle, og det har været en væsentlig del af forhandlingerne fra begyndelsen. Vi kunne have bidraget en helt masse i konstitueringen, men vi ville ikke tage borgmesterposten som så lille et parti,” siger hun og fortsætter:

“Jeg synes ikke, det er rimeligt, når så mange mennesker stemmer liberalt, at de så ikke får en del af magten. Så det var væsentligt for os, at de var med. Selvom det i nogle sammenhænge ville ære nemmere bare at lave en smal, rød konstituering, når nu der var flertal for det”.

Men hun var selv i spil til posten, forklarer hun:

“Men det kræver jo, at der er opbakning til det, og deres interesse for og vilje til at gå den vej, var der ikke. Hvis de ikke kunne finde ud af det, kunne de pege på mig, men det skulle ikke hvile på en smal konstituering. Vi synes, det ville være et demokratisk underskud, hvis et lille parti tager den magt, det ikke har. Det er fair, at dem, der har flere mandater bag sig, har magten”.

Ikke med til sidst

Da Klaus Markussen og Kirsten Jensen gik ud af forhandlingslokalet onsdag aften og præsenterede Kirsten Jensen som Hillerøds kommende borgmester, var Radikale ikke med i aftalen eller med ved de to kandidaters side. 

Indtil cirka klokken 16 havde de tre partier forhandlet sammen ud fra et grundlag om, at alle tre partier var med i konstitueringen. Men så fik Radikale at vide, at de skulle vente - der skete “noget andet,” som Christina Thorholm ikke vil uddybe til citat.

Men Christina Thorholm regner alligevel med at blive belønnet for sin medvirken i konstitueringen:

“Jeg regner med at få indflydelse. Vi har peget på Kirsten, som vi har gjort, og jeg forventer, vi får noget - en form for belønning for vores andel af ansvaret. Og vi har været med til at bringe Venstre til magten. Hvis ikke, vi havde gjort noget, så havde de siddet uden for som sidst. Det, der bliver præsenteret torsdag og fredag, vil afspejle det. Vi har en forventing om en udvalgspost, men det hviler på deres gode vilje og nåde, når vi nu ikke er en del af konstitueringen,” siger hun med henvisning til de nye udvalg, der bliver præsenteret, og de kommende formænd for de udvalg.

Glæder sig til samarbejdet

Hun glæder sig nu til at se samarbejde med rød og blå blok i byrådet.

“Jeg synes, det er det rigtige, at konstitueringen ser sådan ud. Vi er klar til at fortsætte samarbejdet. Når Venstre og Socialdemokratiet samarbejder, giver det flere perspektiver på løsningerne i respekt for vælgerne stemmer. Jeg mener, beslutningerne bliver bedre”. 

Fra starten har Radikale sagt, at de har mest tillid til Kirsten Jensen, siger Christina Thorholm:

“Hun har mest erfaring og har vist, at hun kan samarbejde hen over midten, og vi har haft et fantastik samarbejde over de sidste otte år. Det har vi nu også med Klaus, men vores stemmer er røde. Vi har under valgkampen mødt så mange vælgere, som har sagt, at de vil have Kirsten, så vi har holdt fast i Kirsten. Ellers ville vi også blive straffet, sådan som andre er blevet straffet for at gå imod deres vælgere. Nu glæder jeg mig til at se, den væsentlige betydning det får for byen med et bredt samarbejde.

Læs mere om konstitueringen i Hillerød her på hip.dk i løbet af i dag og de næste dage.

Publiceret: 23. November 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget står på tirsdag: Dem kan du stemme på i Hillerød
Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt