Protest: Levuk-elever sang i byrådssalen
Både elever, forældre og pædagoger fra Levuk var mødt op til byrådsmødet for at demonstrere mod forslaget om at flytte et ukendt antal unge fra Levuk til Oasen. Foto: Martin Warming
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Protester mod spareplan: "Jeg er med for at vise politikerne, at det her ikke er i orden"

Elever, forældre og pædagoger fra Levuk, der er en selvejende ungdomsklub for udviklingshæmmede, var onsdag aften mødt op i byrådssalen for at vise politikerne deres modstand mod et spareforslag, der - hvis det bliver vedtaget - vil betyde, at et ukendt antal unge, der i dag går på Levuk, fremover skal gå på kommunens eget aktivitets- og samværstilbud, Café Oasen.

Planerne har mødt stor modstand - ikke mindst fra Levuks elever og deres forældre - og bevæbnede med en guitar og skilte, hvor der blandt andet stod 'Se mig, hør mig, forstå mig', tog de unge, deres forældre og pædagoger opstilling i byrådssalen og sang Levuk-sangen inden byrådsmødet.

Læs også: Mulig besparelse på unge handicappede vækker uro: "Det kommer til at ramme hårdt"

Én af dem, der var taget med for at vise sin modtand mod spareplanen, var 19-årige Nicolai Hansen, der har gået på Levuk i et par måneder.

"Jeg er med for at vise politikerne, at det her ikke er i orden. Jeg håber virkelig meget, at det hjælper. Hvis jeg ikke har Levuk, så vil jeg bare gå rundt derhjemme, træne lidt og være sammen med mine venner. Men jeg har fået så mange nye venner her på Levuk, og der er et rigtig godt sammenhold," sagde Nicolai til Hillerød Posten.

"Det var så sejt"

En af de politikere, der heller ikke er begejstret for spareforslaget, er Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Hun garanterer, at spareforslaget under ingen omstændigheder får hendes stemme.

"Jeg komme aldrig nogensinde til at stemme for, at der skal spares Levuk. Det er da fuldstændig håbløst, hvis vi begynder at spare på Levuk. Det er at save ind i knoglen på nogle mennesker, der virkelig har brug for vores hjælp. Levuk er et fyrtårn, som vi skal hylde og være stolte af i Hillerød," siger hun til Hillerød Posten.

Hun tager hatten af for de unge fra Levuk, der onsdag aften var mødt op i byrådssalen.

"Man er lavet af sten, hvis sådan noget ikke gør indtryk på én. Det her er unge menesker, der har nogle  store udfordringer, men alligevel overvinder de deres frygt og tropper op i byrådssalen for at kæmpe for det sted, de elsker. Det var så sejt," siger Mette Thiesen.

Christina Thorholm (B), der er formand for social- og sundhedsudvalget, fik en snak med elever og forældre før byrådsmødet. Foto: Martin Warming
Christina Thorholm (B), der er formand for social- og sundhedsudvalget, fik en snak med elever og forældre før byrådsmødet. Foto: Martin Warming

Publiceret: 31. August 2017 10:41
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt