Byfesten afholdes i år i dagene fra fredag den 9. juni til og med søndag den 11. juni. Arkivfoto
Byfesten afholdes i år i dagene fra fredag den 9. juni til og med søndag den 11. juni. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Programmet er klart - Hillerød gør klar til tre dages byfest

Programmet for Hillerød Slotssø Byfest 2017 er klar

Fra den 9.-11. juni skal der være byfest i Hillerød. Efter flere måneders intens planlægning er underholdningen nu på plads, og programmet er klart.

”Det kræver et stort planlægningsarbejde at få plads til så mange forskellige aktiviteter inden for tre dage. Men byens borgere, foreninger, butikker, virksomheder og kulturaktører har i fællesskab skabt et fantastisk godt program, og her har Hillerød Kommune ydet en ekstraordinær indsats for at samle alle trådene,” siger citykoordinator, Mette Kragh Faurholdt fra C4.

Programmet er fyldt med musikalske oplevelser. Fredag aften er der dobbeltkoncert med Burhan G og Infernal, og lørdag aften gæster Sir Cliff Richard Slotshaven.

Læs også: Cliff Richards ven: "Koncerten kan næsten ikke foregår i smukkere omgivelser"

Der er hele 20 koncerter i SlotsArkaderne med lokale kunstnere, og Jazz i Rosenhaven skyder også deres traditionsrige koncertrække i gang under byfesten.

Er du til klassiske koncerter, kan du om fredagen både høre The Royal Danish Brassband på Posen og MaJazz-koret og Ole Kock Hansens jazzkvartet i Slotskirken.

For børnene vil der blandt andet være hoppeborg og tivoli med pariserhjul på torvet. Et musikalsk børnetog kører alle tre dage gennem gågaderne med kendte børnetv-værter som blandt andre Ole Kibsgaard. Musikskolen, Det musiske Kompagni og Klaverfabrikken. Mastodonterne er også klar med en forsmag på familiemusicalen 'Skatteøen'.

Hillerød Slotssø Byfest 2017 holdes i anledning af, at Frederiksborg Slotskirke fylder 400 år, og programmet byder derfor på flere historiske indspark som blandt andet byvandringer, børnefortællinger på bymuseet og musikskolens genopførelse af Frederiksborgsuiten.

Kæmpe menneskekæde

Lækker mad bliver også en stor del af årets byfest, hvor byens delikatessebutikker byder på smagsprøver, restauranter og gadekøkkener popper up, og Frederiksborgkagen og Frederiksborgchokoladen skal kåres.

Slotssøen er festens naturlige omdrejningspunkt og vil summe af liv. Hele 20 hold vil dyste til travaljesejlads, og de vandglade kan få en prøvetur i kano eller kajak. Lørdag er der Klovneløb rundt om Slotssøen til fordel for de danske hospitalsklovne. Alle, der kan kravle, gå, rulle eller løbe kan være med.

Læs også: Dobbeltkoncert: Infernal og Burhan G spiller i Slotsparken

Hillerød Står Sammen søndag eftermiddag ved at danne en ring af mennesker hele vejen rundt om Slotssøen. En professionel dronefotograf kommer og tager verdens (måske) største 'familiefoto', og målet er, at mindst 2.500 personer har lyst til at være med.

Borgmester Dorte Meldgaard ser frem til byfesten og opfordrer familier til at få en fælles oplevelse i løbet af de tre byfestdage.

”Hillerød Slotssø Byfest er en god anledning for hele familien til at få nogle gode, fælles oplevelser. Her har vi sammen mulighed for at nyde godt af noget af det bedste, Hillerød kan byde på,” siger hun.

Du kan se det fulde program på www.slotssøbyfest.dk.

mw

Infernal og Burhan G spiller i Slotsparken fredag den 9. juni. Pressefoto
Infernal og Burhan G spiller i Slotsparken fredag den 9. juni. Pressefoto
Blandt andre Sir Cliff Richard er at finde på byfestens program i år. Pressefoto
Blandt andre Sir Cliff Richard er at finde på byfestens program i år. Pressefoto
Publiceret: 19. Maj 2017 08:42
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere