Politistationen i Hillerød kan blive samlingssted for kørende patruljer, også til Helsingør og Frederikssund.Arkivfoto
Politistationen i Hillerød kan blive samlingssted for kørende patruljer, også til Helsingør og Frederikssund.Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politipatruljer skal fortsat køre fra Hillerød

Omstrukturering i Nordsjællands Politi peger i retning mod, at udkørende patruljer skal køre fra Hillerød politistation, men ikke fra Frederikssund eller Helsingør længere

Når Nordsjællands Politi skal omorganiseres fra sommeren 2018, falder det heldigt ud for Hillerød.

Som Hillerød Posten skrev tilbage i oktober, skal politikredsen omorganiseres, så et eller flere af fire udkørselsstedet i Gentofte, Hillerød, Helsingør eller Frederikssund skal lukke ned for udrykninger.

Ifølge et nyt udkast til strukturen skal der fra 4. juni næste år ikke længere være udkørende patruljer fra politistationerne i Frederikssund og Helsingør, men kun i Hillerød og Gentofte, skriver Frederiksborg Amts Avis onsdag. Derimod placeres hunde- og færdselsafdelingen i Frederikssund, mens størstedelen af efterforskningslinjen skal placeres i Helsingør.

Hermed lægger politikredsen altså op til at samle flere enheder på færre matrikler i håb om at styrke servicen over for borgerne, siger chefpolitiinspektør Magnus Andresen til avisen:

“Vi får mere robuste enheder, og det giver større styrke. Udkørselsstederne er ikke afgørende for os. Det afgørende er, at vi kan nå hurtigt frem”.

Fik du læst: Hurtig reaktion redder kvinde fra hjertestop i SlotsArkaderne

Frygter negative konsekvenser i Frederikssund

I Frederikssund og Helsingør skal politiet i stedet arbejde med zoneinddeling, hvor der konstant er patruljebiler til stede i alle zoner, oplyser han til avisen.

Tillidsmand på politistationen i Frederikssund, Kim Dueholm, frygter dog, at den nye struktur får negative konsekvenser for borgerne i de områder, hvor der ikke længere skal være udkørende patruljer.

Der er endnu ikke truffet nogle endelige beslutninger om den fremtidige struktur, siger Magnus Andresen til avisen:

“Den videre proces vil desuden omfatte en drøftelse med lokale interessenter og Rigspolitiet,” siger han.

Publiceret: 06. December 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten