Der var heldigvis ingen, der kom til skade, da en bil ramte familiens Grønbechs legehus i slutningen af marts. Privatfoto
Der var heldigvis ingen, der kom til skade, da en bil ramte familiens Grønbechs legehus i slutningen af marts. Privatfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politiker efter endnu et trafikuheld: "Jeg kan godt forstå, de er nervøse"

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Louise Colding Sørensen, der også er medlem af miljø- og teknikudvalget, kan godt forstå, at beboerne på Skævingevej er nervøse efter de mange trafikuheld, der har været på vejen de seneste måneder.

“Jeg har ikke været opmærksom på problemet før for en måneds tid siden, da jeg blev kontaktet af Heidi Grønbech efter ulykken med bilen i deres have. Jeg var efterfølgende ude at kigge på forholdene, og der er faktisk fem meget skarpe sving lige efter hinanden, hvor man skal helt ned i fart. Men den tilladte hastighed er 80 km/t, og det er jo absurd,” lyder det fra Louise Colding Sørensen.

Læs også: Nødråb efter nyt trafikuheld: "Få nu gjort noget ved den vej"

Hun var onsdag morgen - efter det seneste uheld, hvor en bil kørte ud i grøften og nedlagde et vejskilt - i kontakt med Lars Mørk, der er direktør for Økonomi og Teknik i Hillerød Kommune, for at høre ham, om man ikke kan gøre et eller andet her og nu.

“Han lovede at undersøge, om kommunen har nogle ledige fartmålere stående et eller andet sted, som vi kan sætte op derude så hurtigt som muligt. De er faktisk ret effektive. De får bilisterne til at tænke over deres hastighed en ekstra gang,” siger Louise Colding.

Bedre skiltning

Men det er ikke nødvendigvis kun et spørgsmål om, at bilisterne kører for hurtigt på strækningen. I hvert fald ikke hurtigere, end de må. Den tilladte hastighed på vejen er som nævnt 80 km/t, men Louise Colding mener, at det er alt for hurtigt.

Læs også: Berusede unge i bil smadrede ind i legehus i høj fart: "Folk kører som på en racebane"

“Man skal selvfølgelig altid køre efter forholdene, men de her meget skarpe sving kan godt komme som en overraskelse, når man ikke kender vejen. Så jeg synes, at hastigheden skal sættes ned, men det er jo politiet, der ene og alene bestemmer det. Det kan også være, at vi skal kigge på, om der skal gøres lidt mere ud af at signalere, at der komme de her meget skarpe sving. Jeg synes i hvert fald, at det er voldsomt, når der sker så mange uheld på så kort tid, og jeg kan godt forstå, at beboerne på vejen er nervøse,” siger Louise Colding.

Hun vil nu sørge for at følge op på sagen på miljø- og teknikudvalgets næste møde den 24. maj, lover hun.

Louise Colding, der her er fotograferet i en anden sammenhæng, vil sørge for at følge op på sagen med trafiksikkerheden på Skævingevej på miltøj- og teknikudvalgets næste møde, lover hun. Arkivfoto
Louise Colding, der her er fotograferet i en anden sammenhæng, vil sørge for at følge op på sagen med trafiksikkerheden på Skævingevej på miltøj- og teknikudvalgets næste møde, lover hun. Arkivfoto
Publiceret: 10. Maj 2017 15:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere