Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set noget, der kan have relation til de to kælderbrande i Østervang lørdag morgen. Modelfoto
Politiet vil gerne høre fra vidner, der har set noget, der kan have relation til de to kælderbrande i Østervang lørdag morgen. Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politiet: "Kælderbrande kan være påsat"

Nordsjællands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om to mulige påsatte kælderbrande i Østervang i Hillerød.

De to brande blev opdaget lørdag morgen ved 6.30-tiden, og politiet måtte evakuere beboerne i to opgange, oplyser Kenneth Støvhase, der er efterforskningsleder ved Nordsjællands Politi, til Hillerød Posten.

Fik du læst: Hillerødtræner: "Vi skal ville det noget mere"

De tekniske undersøgelser tyder på, at de to brande ikke er opstået af sig selv, fortæller efterforskningslederen.

“Der er blandt andet blevet sat ild til nogle brædder, noget avispapir og en barnevogn, og det tyder jo på, at der er tale om påsatte brande,” siger Kenneth Støvhase.

De to brande opstod i kælderen ved henholdsvis Østervang nummer 23 og 25 og nummer 43. Der var heldigvis ingen personer, der kom til skade i forbindelse med brandene, og brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol. Beboerne kunne vende tilbage til deres lejligheder igen ved 9-tiden.

Politiet vil meget gerne høre fra personer, der har set eller hørt noget i forbindelse med de to brande, der altså blev opdaget lørdag morgen ved 6.30-tiden. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 1-1-4.

Publiceret: 14. August 2017 10:47
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt