CC Hillerøds U15-rytter,(yderst til højre) Philip L. Mathiesen, kørte sig ind på 2. pladsen på Bornholm i påsken. Arkivfoto: Claus Beyer
CC Hillerøds U15-rytter,(yderst til højre) Philip L. Mathiesen, kørte sig ind på 2. pladsen på Bornholm i påsken. Arkivfoto: Claus Beyer
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Philip kørte sig på podiet

Ungdomsrytter fra CC Hillerød blev nummer 2 i cykelløb på Bornholm

Af Claus Beyer

Det unge cykeltalent, Phillip Leveaux Mathiesen – U15 rytter hos CC Hillerød B&U, var i påsken på Bornholm og køre cykelløb.

Philip har haft en lidt sløj start i årets fire første landevejsløb på Sjælland, hvor han måtte sætte egne forventninger en anelse ned. Men i den kolde påske-weekend kørte Philip sig på podiet to dage i træk.

Først i enkelstart hvor han kom i mål i tiden 25,25 efter 15 km i frost, slud og hagl. Siden i linjeløb hvor han på anden runde gik i udbrud sammen med rytteren Gustav Vang. På vej op ad en bakke, hvor Phillip lå og trak, bad Gustav ham flere gange Phillip om lige at tage en tørn mere i front. Gustav udnyttede en tydelig træt Phillip og susede til sidst forbi Philip på bakken. Philip måtte efterfølgende kæmpe med skuffelsen over cykelkammeraten, men vidste også godt, at det er en del af sporten. Philip lovede dog sig selv, at huske Gustav, næste gang han kunne finde på at bede Phillip om at tage en ekstra tørn.

Efter at Gustav var kørt forbi Phillip, så slappede Philip en anelse af og lod løbets tredje mand køre ham ind. Philip lagde sig på hjul og stak fra ham igen lige inden sidste rundkørsel og spurtede i mål til en flot andenplads.

Øvrige podiepladser til ryttere fra CC Hillerød: I U13 vandt Noah Nielsen og det samme gjorde U19 rytter Gustav Heyn samt U19 rytter Ida Victoria Konradsen.

Træningslejr på klippeøen

CC Hillerød B&U var også på træningslejr på Bornholm fra Skærtorsdag til 2. Påskedag. De boede i hytter i Hasle feriepark. Skærtorsdag cyklede de Bornholm rundt, i alt 103 km med et frokost pit-stop ved Gudhjem Røgeri.

Langfredag var der enkelstartstræning og ud at se ruterne de skulle køre de to efterfølgende dage.

I træningslejren udover Phillip deltog Alexander Arnt Hansen, Mathias Wahl, Ida Victoria Konradsen, Noah Nielsen og August.

Publiceret: 23. April 2017 13:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt