Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Påske med smagsprøver og musik

Uvelse kirke byder på dadler og blokfløjte musik

I Uvelse kirke fejres påsken i tre distancer:

Skærtorsdag, 13. april, kl. 14 ledsages fortællingen af den sidste nadver, fodvaskningen og judaskysset af smagsprøver på det jødiske påskemåltid. Deltagerne kan smage på bitre urter, usyrede brød og dadler.

Langfredag, 14. april, kl. 10 er alteret dækket med et sort klæde og en enkelt rød rose. Blokfløjtenist og zinkenist Lene Langballe vil med sine instrumenter slå den melankolske stemning an. Zinken (eng. Cornetto), et næsten uddødt blæseinstrument af træ fra Renæssancetiden, er opbygningsmæssigt og klangligt en mellemting mellem en trompet og en blokfløjte med en blød klang og egner sig til salmeledsagelse.

Påskedag, 16. april, kl. 10 er René Hagel Andreasen med på trompet, når kirken fejrer, at Jesus stod op af graven og synger påskens uundværlige salmer. Efter gudstjenesten serveres kirkekaffe og påskeæg til menigheden.

Publiceret: 09. April 2017 20:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!