Hillerød Fodbold skal flytte hegnet på Selskov Stadion, og det har kommunen nu afsat 353.000 kroner til. Arkivfoto: Claus Beyer
Hillerød Fodbold skal flytte hegnet på Selskov Stadion, og det har kommunen nu afsat 353.000 kroner til. Arkivfoto: Claus Beyer
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Oprykning: 117 meter hegn skal flyttes et par meter

Oprykningen til 2. division betyder nu, at hegnet på Selskov Stadion skal rykkes

Hillerød Fodbold rykkede for nylig op i 2. division. Og det betyder, at hegnet rundt om banen på Selskov Stadion nu skal flyttes.

DBU stiller nemlig nogle krav til, hvordan sådan et hegn skal se ud, og hvor det skal være placeret, hvis man vil spille med i 1. division. DBU stiller også en række andre krav til faciliteterne på stadion, men de fleste krav kan Hillerød Fodbold få dispensation fra, men der er altså ikke noget at gøre med hegnet. Der skal nemlig være en minimumsafstand mellem indhegningen og selve græsbanen på mindst to meter fra sidelinjen og mindst tre meter fra baglinjen for at sikre spillernes sikkerhed.

Læs også: Se jubel-billerne: Hillerød rykker op i 2. division

Det er ikke helt billigt at flytte hegnet. Sagen var derfor på byrådsmødet forleden, hvor politikerne blev enige om, at afsætte knap 353.000 kroner til projektet. Hillerød Fodbold har oplyst, at det er vurderet, at det eksisterende jernhegn ikke kan genbruges, da man har foretaget flere svejsninger på det gennem tiden, så derfor bliver hele hegnet altså skiftet, samtidig med at det bliver flyttet.

Flytningen medfører desuden, at de eksisterende belægningsfliser skal fjernes og området retableres med henholdsvis græs på banesiden af hegnet og flisebelægning på den anden side af hegnet. Udskiftningsboks med fundament skal tilsvarende flyttes to meter mod vest.

Og politikerne i byrådet var altså enige om, at afsætte penge til hegnet på Selskov Stadion.

”Tillykke til Hillerød og ikke mindst vores fodboldklub, som med den fantastiske indsats og gå-på-mod, der skal til for at komme til at spille divisionsfodbold, har fået Hillerød op i toppen af dansk fodbold. Jeg glæder mig til at følge byens hold på lægterne i den kommende sæson,” lød det fra byrådsmedlem Kim Hendry fra Nye Borgerlige på byrådsmødet.

Fik du læst: DEBAT: "Bandekriminalitet skal forebygges"

”Jeg vil også gerne sige tillykke. Jeg synes, det er fuldstændig fantastisk. Hillerød burde have et 1. divisionhold – det satser vi på at få næste år”, sagde Mette Thiesen, der på det tidspunkt var medlem af den konservative byrådsgruppe, men efterfølgende har meldt sig ind i Nye borgerlige.

Hillerød Fodbold har en forventning om, at arbejdet udføres efter sæsonafslutning 16.juni og inden sæsonstart primo august 2017.

Publiceret: 04. Juli 2017 05:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!