Asger Berg udgiver det nye hæfte ’Morderens Datter’.
Asger Berg udgiver det nye hæfte ’Morderens Datter’.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt lokalhistorisk hæfte om Morderens Datter

11. november præsenteres et nyt hæfte om 1830’ernes Hillerød

Hvordan kunne en hillerødpiges liv forme sig i 1830'erne? Det kan man fra 11. november læse om i Asger Bergs nye hæfte 'Morderens Datter', som på dagen klokken 11 præsenteres på Hillerød Bibliotek. Samtidig holder Lokalhistorisk Arkiv klokken 10-13 'Arkivernes Dag'.

’Ole Tyv’ var hendes far

Historien om 'Morderens Datter' er historien om Anne Lisbeth, hvis skæbne er trist læsning. Hendes baggrund, da hun blev født på Kulsviervej - i dag Haveforeningen Kana - var værst tænkelig: Hendes far var kendt som 'Ole Tyv' i sin hjemby Hillerød, og hendes ugifte mor kunne ikke tage sig af hende.

Hun blev født på bunden af samfundet. Den store bybrand i Hillerød i 1834 fandt sted kun 14 dage efter hendes fødsel, og den berørte direkte hendes forældre og hendes farmor.

Far sad i fængsel

I hæftet følger vi Anne Lisbeth fra Kulsviervej ud til landsbyen Meløse, hvor hun kom i pleje. Derefter blev hun sendt videre til nye plejeforældre i Nyboder i København, og her endte hendes korte liv. Hverken hendes mor eller far var til stede. Faren havde en undskyldning - han sad fængslet.

Hendes far var Ole Pedersen Kollerød, måske 1800-tallets mest berygtede forbryder. Han blev halshugget i 1840 efter, han havde begået et opsigtsvækkende rovmord i 1837.

Samtidige kilder

Hans berømmelse i dag skyldes ikke mindst det selvbiografiske manuskript 'Min historie', som han skrev i fængslet. Det blev først udgivet i 1978.

Anne Lisbeths historie har ikke været skrevet før. Asger Berg har kunnet skrive den ved at grave i politiets og retsvæsnets protokoller fra 1830'erne og andre samtidige kilder, som han har sammenholdt med Ole Kollerøds beretning.

Ny viden

Asger Berg, formand for Hillerød Lokalhistoriske Forening, har som lokalhistoriker længe beskæftiget sig med Ole Pedersen Kollerøds historie, og 'Morderens datter' lægger sig til tidligere artikler med ny viden om denne forbryders historie. jbe

Publiceret: 10. November 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt