Alle indgange til det nye hospital får adressen Hospitalsvej. Illustration: Herzog og de Meuron
Alle indgange til det nye hospital får adressen Hospitalsvej. Illustration: Herzog og de Meuron
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt hospital skal ligge på - tja, Hospitalsvej

Navn skulle være “unikt, originalt og markant” og bliver Hospitalsvej

Når det nye supersygehus for Region Hovedstaden står klar på det, der i dag er en mark uden for Hillerød, bliver adressen slet og ret Hospitalsvej.

Politikerne i Hillerød Kommunes miljø- og teknikudvalg har besluttet, at adressen skulle have det mundrette og velklingende navn, oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

“Vi ser meget positivt på, at forvaltningen har valgt at lytte til vores måske lidt enkle forslag. Vi mener, at det giver mening at indstille et navn, der måske lyder lidt kedeligt, men som omvendt er meget brugervenligt,” siger projekt- og entreprisechef Sune from fra Nyt Hospital Nordsjælland i pressemeddelelsen.

Regionens forslag var, at navnet skulle være “originalt, unikt og markant i den forstand, at det formentlig kun vil blive brugt i forbindelse med netop et hospital”, skulle være “intuitivt og funktionelt”, have få stavelser, være let at sige, huske og let at oversætte.

Det var desuden et ønske, at det nye hospital skulle have én adresse, for ifølge referatet fra mødet i miljø- og teknikudvalget i Hillerød har det nuværende hospital indgange fra tre forskellige vejnavne.

Det var et enigt udvalg, der har godkendt det nye navn til det nye hospital.

jbt@lokalavisen.dk

Publiceret: 29. April 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Hillerød Posten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt