Akupunktør Jiewei Chen havde tidligere klinik i Hillerød og savnede byen så meget, at hun nu er vendt tilbage. Privatfoto

Akupunktør Jiewei Chen havde tidligere klinik i Hillerød og savnede byen så meget, at hun nu er vendt tilbage. Privatfoto

Ny akupunkturklinik i Hillerød

Jiewei Chen har åbnet akupunkturklinik i Helsingørsgade

sundhed 56-årige Jiewei Chen fra Farum har åbnet ny akupunkturklinik i Hillerød.

Hun har studeret kinesisk akupunktur og vestlig medicin i Kina og har arbejdet som overlæge på øjenafdelingen ved Harbin Medical University Hospital. Hun har i en årrække drevet akupunkturskolen Medical Acupuncture Denmark, hvor hun har uddannet mange akupunktører.

Jiewei Chen er også kvinden bag Harmoni Kinesisk Medicin, som er et behandlingskoncept, hvor hun kombinerer viden og erfaring fra traditionel kinesisk medicin med moderne teknikker.

Savnede Hillerød

Jiewei Chen havde sin første akupunkturklinik på Hostrupsvej i Hillerød for cirka 15 år siden. Det lokale opsagde hun i sin tid på grund af en rejse til Canada.

"Men jeg har savnet - og elsker - kulturbyen Hillerød, det smukke Frederiksborg slot, den hyggelige gågade og de dejlige kunder. Så nu åbner jeg akupunktur- og slankeklinik igen i Helsingørgade 31 i Hillerød," siger hun.

Traditionel, kinesisk akupunktur involverer indsættelse af fine nåle i huden ved specifikke "acupoints". Dette kan ifølge Jeiwei Chen lindre smerter ved at frigive endorfiner og ved at påvirke den del af hjernen, der styrer serotonin, et signalstof, som påvirker humøret.

Ifølge Jeiwei Chen kan akupunktur derfor gøre meget for vores energi og balancer i kroppen uden bivirkninger.

Læs mere på www.medicalacupuncture.dk.

Publiceret 12 September 2019 14:00