Man kunne save, komme tæt på insekter og udstoppede dyr, da Skovskolen afholdt Naturens Dag. Foto: Jan Stephan

Man kunne save, komme tæt på insekter og udstoppede dyr, da Skovskolen afholdt Naturens Dag. Foto: Jan Stephan

Se billederne: Flere end 1.000 mærkede naturen i Nødebo

Skovskolen i Nødebo inviterede til at mærke naturen til 'Naturens Dag'

natur Over hele landet deltog omkring 68.000 mennesker - og de cirka 1.100 af dem i Nødebo - i arrangementet 'Naturens Dag' søndag 8. september.

Se billederne her i galleriet:

Temaet i år var 'mærk naturen', og på Skovskolen i Nødebo kunne man høre om vandreture og opleve Den Danske Pilgrimsrute, der kommer lige forbi Skovskolen og strækker sig 1000 kilometer gennem Danmark. Man kunne høre om havørne og teste sin fugleviden. Og man kunne lave insekthoteller, prøve en le eller kravle til tops i Skovskolens 22 meter høje master.

"Dagen gik rigtig fint. Det holdt tørt hele vejen igennem. Stemningen var god, og gæsterne var glade," fortæller uddannelseschef Rasmus Brodersen fra Skovskolen.

På 'Naturens Dag' indviede Skovskolen samtidig et nyt naturkunstværk af kunstneren Alfio Bonnano, der står bag naturkunst i hele verden.

Der var i alt 350 arrangementet i landet til 'Naturens Dag', som står til at vende tilbage næste år.

Mdt

Publiceret 11 September 2019 18:00