Hillerød skal blive grønnere - og det søger kommunen nu input til. Arkivfoto: Martin Warming

Hillerød skal blive grønnere - og det søger kommunen nu input til. Arkivfoto: Martin Warming

Workshop om grønnere byer med rigere natur i Hillerød

Kom til workshop om grønnere byer i Hillerød Kommune

naturmøde Insekter, bier og borgere skal fremover opleve endnu mere grøn natur og flere blomster i Hillerød Kommune.

I det kommende efterår arbejder Hillerød Kommune med en ny strategi for bynatur og med udbud af den grønne drift. Det første skridt på vejen er en workshop, hvor deltagerne skal komme med deres idéer til at gøre Hillerød endnu grønnere.

Workshoppen holdes på torsdag 29. august kl. 16-18.30 ved Hillerød Rådhus.

Ideer fra borgerne

”Bynaturen spiller naturligt sammen med de kommunale grønne områder og kommunens grønne drift, så derfor giver det god mening at invitere til en workshop, hvor vi kan få idéer fra borgerne, foreninger og andre, som har en interesse i at gøre Hillerød Kommune endnu grønnere, og komme med ideer og forslag til, hvordan vi gør det i fremtiden,” udtaler Louise Colding, formand for Natur, Miljø og Klimaudvalget, i en pressemeddelelse.

Det er planen, at et endeligt forslag til strategien for bynatur skal behandles i Natur, Miljø og Klimaudvalget i slutningen af 2019.

Læs mere på www.hillerod.dk.

Publiceret 24 August 2019 07:00