Vikingen Rasmussen er klar på Torvet i Hillerød. Pressefoto

Vikingen Rasmussen er klar på Torvet i Hillerød. Pressefoto

Rasmussen og Gina giver koncert i Hillerød

Melodi Grand Prix-vinder Rasmussen og Gina Michaells fra X Factor synger på Torvet

Hillerød.nu præsenterer gratis pop-up-koncert fredag 23. august kl. 17.30 på Torvet i Hillerød. Det er femte gang, at den omrejsende scene rulles ud, og denne gang underholder både Rasmussen og Gina Michaells på Torvet.

Rasmussen blev kendt som den syngende viking, da han vandt Melodi Grand Prix med ”Higher Ground” i 2018, og Gina Michaells fik for alvor opmærksomhed, da Thomas Blachmann tog hende under sine vinger i X Factor. Forinden havde hun deltaget i tre andre talentshows, først 'Norge har Talent', herefter 'Danmark har Talent' og endelig nåede hun til finalen i 'All Together Now' på Kanal 5.

Rasmussen og Gina Michaells optræder med både kendte sange og en fælles overraskelse til publikum.

Handl lokalt

Pop-up-koncerten er et led i 'Gang i Danmark's turné til 48 danske handelsbyer, der slår et slag for, at man skal handle lokalt og holde byen levende.

Som sidste gratis gratis popup-koncert i Hillerød spiller Tamra Rosanes på Kulturnatten 20. september.

Kom og hør Gina Michaells 23. august. Pressefoto

Kom og hør Gina Michaells 23. august. Pressefoto

Publiceret 19 August 2019 06:00