Vind en særlig sejltur på Slotssøen på kulturnatten i Hillerød. Arkivfoto: Mdt

Vind en særlig sejltur på Slotssøen på kulturnatten i Hillerød. Arkivfoto: Mdt

Kulturnat Hillerød: Kom på en stemningsfuld sejlads på Slotssøen

Vind to billetter til en skumringssejlads med Den Lille Færge på kulturnatten fredag 20. september

Kulturnatten i Hillerød nærmer sig med hastige skridt - og som vanligt udlover Hillerød Posten i samarbejde med Partsrederiet Slotssøen en særlig stemningsfuld sejltur med Den Lille Færge på slotssøen.

Når den lille færge stævner ud, bliver det med morsomme og medrivende fortællinger om Frederiksborg Slots historie og med en lille forfriskning om bord. Det hele krydres med god, glad musik, fortæller skipperne.

30 X 2 billetter

Det er 30 par, som har mulighed for at vinde en sejltur med Den Lille Færge til Kulturnatten 20. september.

Vinderparrene kommer med på én af tre allerede fastlagte ture, som er fordelt med 10 par på hver: Kl. 17, kl. 17.45 og kl. 18.30. Turen varer cirka 40 minutter.

Dannebrogs fødselsdag

For at deltage i konkurrencen om to billetter til en af de tre sejlture, skal du svare på følgende spørgsmål:

Frederiksborg Slot markerer i år Dannebrogs fødselsdag - men hvor gammel siges Dannebrog at være, altså hvilken fødselsdag er det, Dannebrog fejrer i år?

Send svaret til konkurrence@hip.dk senest 27. august. Skriv 'Den Lille Færge' i emailens emnefelt.

Angiv gerne, hvilken tur du foretrækker, hvis du skulle vinde. Dog kan vi ikke garantere, at ønsket opfyldes.

Vinderne får besked som svar på deres email.

Rigtig god kulturnat til alle!

Publiceret 17 August 2019 09:00