For enden af Carlsbergvej var der en ordentlig sø, bilerne skulle igennem. Foto: Finn Hansen/Byrd

For enden af Carlsbergvej var der en ordentlig sø, bilerne skulle igennem. Foto: Finn Hansen/Byrd

Se billederne: Voldsom regn ramte Hillerød

Veje blev oversvømmet med vand, da regnen faldt i Hillerød i lørdags

Af
Mette Dolmer Thygesen

Regnen faldt tungt over Hillerød kommune i lørdags.

Her ramte et skybrud Nordsjælland, og Hillerød fik i løbet af timerne fra cirka klokken 14 til 20 hele 23,5 mm regn, oplyser DMI.

Derfor kunne kloakkerne heller ikke følge med, og flere steder blev vejene oversvømmet.

Mest regn fik kommunen omkring klokken 15, hvor der faldt cirka 7,4 mm regn, oplyser DMI. Ved 18-tiden faldt der også en del, nemlig cirka 6,9 mm.

Mere regn mod nord

Hillerød slap dog på sin vis heldigt. For befandt man sig bare en smule længere mod nord, faldt regnen endnu tungere.

I Gilleleje var man for eksempel tæt på det, der kaldes dobbelt skybrud, med 29,3 millimeter på 30 minutter.

Et skybrud karakteriseres ved, at der falder 15 millimeter nedbør eller mere på 30 minutter eller derunder, så det var altså meget tæt på.

Regn ind i Bilka

Ifølge TV Lorry var der også nogle bygninger, som ikke kunne holde til den kraftige regn. I Bilka i SlotsArkaderne begyndte regnen pludselig at vælte ned fra loftet, alt imens handlende kunder så til, mens personale forsøgte at stoppe vandet.

Nogle steder i Nordsjælland var blæsten samtidig så kraftig med vindstyrke af hård kuling, at både træer og parasoller væltede.

Publiceret 12 August 2019 09:01