Bubber og Cirkus Arena kan i aften opleves på hjørnet af Tulstrupvej og Kirsebærallé - og ikke ved Ålholmparken som planlagt og annonceret. Pressefoto

Bubber og Cirkus Arena kan i aften opleves på hjørnet af Tulstrupvej og Kirsebærallé - og ikke ved Ålholmparken som planlagt og annonceret. Pressefoto

Cirkus flytter - teltet var for stort

Cirkus Arena flytter 500 meter ned ad vejen

Af
Martin Warming

Når Cirkus Arena og Bubber i dag - mandag den 22. juli klokken 17 - spiller i Hillerød bliver det på cirkuspladsen på hjørnet af Tulstrupvej og Kirsebærallé.

Teltet skulle oprindeligt have været sat op på pladsen ved Ålholmsparken, men cirkusteltet er simpelthen for stort, skriver Cirkus Arena i en mail til Hillerød Posten.

Derfor spiller årets forestilling ’Cirkus Ifølge Bubber’ altså cirka 500 meter længere nede af vejen på hjørnet af Tulstrupvej og Kirsebærallé.

Tre af artisterne fra årets forestilling er i øvrigt nomineret til 'Cirkusprisen 2019'.

Andrejs Fjodorovs og hans duer er nomineret i kategorien 'Årets Bedste Nummer', hvor han som duernes konge taler med sine talentfulde duer. De to italienske søstre Nicole og Michelle Kolev alias Kolev Sisters er nomineret til 'Årets Talentpris' for verdenspremieren på deres nye nummer med hånd-til-hånd akrobatik.

Publiceret 22 July 2019 07:30